Satiriker Huxi Bach er gæst i Berlingske podcast Østergaards salon og harcelerer over politikernes manglende evne til konkret at handle, når det handler om klimadagsordnen.
»Politikerne mener, at klimaet er ubetinget nummer et. Men når man har solgt billetter på at være grøn, kommer der altid et MEN; det må ikke være dyrere at være dansker, og ingen skal ofre noget. Til sidst er det eneste, der er tilbage, håb«.
Han mener, der i alt for høj grad satses på, at teknologi, som endnu ikke er udviklet, skal redde os i mål på de ambitiøse målsætninger, som politikerne til gengæld gerne vil sætte.
»Hockeystaven er strategien om, at vi gør ingenting nu, og så året før vi skal nå vores mål, i 2029, der vil teknologien komme som en maskine, og så går det hele i nul. Det er da et kæmpe problem. Hvis man på samme måde indsatte håb i andre sammenhænge, vil man jo kunne se, at det er bizart. Tænk, hvis Wammen sagde det om økonomien. Det, der generer mig, er, at ingen tør kræve noget. Det er jo nemt nok at sælge håb,« siger satirikeren, som gerne spider politikernes hykleri i både sine radioprogrammer og shows.
Du kan høre hele podcasten Østergaards salon her. Også Tine Aurvig-Huggenberger er gæst i salonen, hvor hun fortæller, at hun er rystet i sin grundlov over Kriminalforsorgen efter at have set den indefra. Huggenbergers søn afsoner netop nu 6,5 års fængsel for forsøg på manddrab.