Der er mange ting i vores samfund, som vi i øjeblikket ikke sætter ordentlig pris på.
Det gælder særligt det ulønnede arbejde, som kvinder udfører i hjemmet, når de passer børn, vasker tøj og holder hjulene i gang. Men også det arbejde, som kvinderne primært har, når de er på arbejdsmarkedet.
Det mener aktivist, feminist, debattør og foredragsholder Emma Holten, der har medvirket i en særlig liveudgave af Berlingskes podcast »Østergaards salon«. Her taler hun blandt andet om en mere »feministisk økonomi«.
»Feministisk økonomi har som sin grundantagelse, at der er en masse former for arbejde, der bliver værdisat forkert – i særdeleshed det ulønnede arbejde, som kvinder laver i hjemmet. Og det arbejde, som kvinder primært laver, når de er på lønarbejde – nemlig omsorgsarbejde,« siger Emma Holten i podcasten.
Hun peger blandt andet på, at 79 procent af de ansatte i regionerne er kvinder, og at det samme tal for kommunerne er 76 procent. Det er ofte dem, der eksempelvis arbejder med at passe vores børn, syge og ældre.
»Det bliver undervurderet, i hvor høj grad og hvor vigtigt omsorgsarbejdet er for den private sektor og for udviklingen af den fungerende arbejdskraft. Op igennem hele den økonomiske historie kan man se, hvordan det er blevet devalueret, og hvordan der ikke er blevet fokuseret på, hvordan vi skal værdisætte at prioritere vedligeholdet af mennesker. Man har set det som kvindearbejde, værende instinktivt tættere på naturen eller ikke som et rigtigt arbejde,« siger Emma Holten.
Hun mener derfor, at vi som samfund skal kigge på værdiskabelse i samfundet på en anden måde. Derfor argumenterer nogle fortalere for den feministiske økonomi også for, at kvindernes ulønnede arbejde skal indgå som en del af bruttonationalproduktet (BNP).
Men det kunne blandt andet også være ved at fokusere mindre på økonomi og BNP og så inddrage psykologi og sociologiske aspekter i vores måde at vurdere samfundet på, siger Emma Holten i podcasten.
»For mig handler det ikke om, at man skal sige, at her har vi det værdisatte arbejde – mændenes arbejde – og så kvindernes omsorgs- og ulønnede arbejde herovre. Og så skal de op på samme status,« siger Emma Holten:
»I stedet skal vi sige: Hvilke typer af videnskab kan vi bruge ud over den økonomiske videnskab til at forstå, hvilke andre typer værdiskabelse der er i samfundet? Og sørge for at de ikke bliver nedprioriteret.«
Emma Holten udfordres af de øvrige to panelgæster i podcasten, kommentator og debattør Aminata Amanda Corr og strategisk rådgiver Steffen Hjaltelin. Sidstnævnte, der er uddannet cand.merc., mener, at det vil være meget forstyrrende, hvis arbejdet i hjemmet skal tælle med i BNP.
»For så vil det ikke kun være i Danmark. Det vil betyde, at hjemmearbejde blandt kvinder i Indien vil tælle med i BNP. Hjemmearbejde blandt kvinder i Afrika vil tælle med i BNP. Og hvordan ser den globale feministiske økonomi ud? Hvem er det så overhovedet, der skal have ulandsbistand – som er procenter af BNP,« siger han.
Også Aminata Amanda Corr er kritisk. Hun kan godt se, at det er relevant at tale om mænds og kvinders rolle i samfundet.
»Men filmen knækker for mig, for der er sådan en præmis om, at valget ikke eksisterer, og det provokerer mig. At der er så mange kvinder i det offentlige, skyldes, at de selv har valgt det. Hvis du har fået børn med en mand, der ikke gider at vaske tøj, så har du selv valgt det. Det er ikke mit problem, og det er slet ikke et samfundsproblem. Jeg mangler en hensyntagen til, at folk indretter deres liv, som de vil,« siger hun i podcasten.
Du kan høre hele podcastafsnittet her, hvor vært Mette Østergaard også taler med tidligere toprådgiver i Venstre Steffen Hjaltelin og kommentator Aminata Amanda Corr om atomkraft og kvinders rolle i den offentlige debat.