Gennem længere tid har 24syv afsløret flere skandaler i kommunernes håndtering af tvangsfjernelsessager.
Blandt andet har de fortalt om, hvordan Frederikssund Kommune anmodede om, at gravide Sofie Dalgaard kunne blive sat i gang med at føde, så tvangsfjernelsen af hendes barn kunne finde sted, inden de ansatte gik på juleferie.
Historierne vidner om en større tendens, hvor staten har fået skabt et system i tvangsfjernelsessager, der efterlader borgerne i et retssikkerhedsmæssigt limbo. Sagerne er svære at gennemskue, og nogle forvaltninger agerer direkte ulovligt i sagerne ved eksempelvis at opfinde diagnoser hos forældrene.
Det betyder, at ellers ressourcestærke forældre risikerer at få fjernet deres børn, hvis de træder forkert i junglen af lovgivning og administration. Det mener jurist, debattør og kronikredaktør på Berlingske Anne Sofie Allarp, der har gæstet Berlingskes podcast »Østergaards salon«:
»For mange af os relativt ressourcestærke mennesker, der kan vi sige, at det skal vi nok manøvrere igennem. Men hvis du har et barn, der ikke trives, hvis du har et barn med autisme, hvis du har et barn, der er dysfunktionelt i forhold til de andre børn, og som bare ikke vil i skole, hvis du selv har en psykisk diagnose, hvis du er enlig, fattig eller ikke har en stabil indkomst, så kan du blive fanget i en administrativ spiral, hvor du stort set ikke har nogen retssikkerhed. Og det er freaking uhyggeligt, synes jeg,« siger Anne Sofie Allarp i podcasten.
Hun påpeger som eksempel, at man som borger og forælder skal henvende sig til kommunen, hvis man oplever mistrivsel hos sit barn. Men den henvendelse kan potentielt få store konsekvenser, som 24syv også har afdækket.
»Du skal henvende dig til kommunen for at få hjælp, hvis du har et barn, der ikke trives. Men samtidig lægger kommunen sablen på bordet. Det er den dysfunktion, som også ligger i systemet,« fortæller Anne Sofie Allarp i podcasten.
Podcastens vært, Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, spørger derfor, om ikke at det giver god mening, at kommunernes forvaltning agerer ud fra et forsigtighedsprincip, da umiddelbart ressourcestærke forældre i virkeligheden godt kan være uegnede. Men Anne Sofie Allarp mener ikke, at man skal bruge et overdrevet forsigtighedsprincip i disse sager:
»Hver gang man rejser den her debat, så er der typisk en politiker, der vil pege på Tøndersagen eller andre sager, hvor der skulle være sket en tvangsfjernelse. Men det er jo ikke en grund til, at tvangsfjerne det forkerte barn. Det er bare en fejl. Man skal ved god administrativ praksis være i stand til, ikke at tvangsfjerne det forkerte barn,« siger hun.
Podcastens anden gæst, professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild Klitgaard, understreger, at han ikke har nogen faglig viden om tvangsfjernelser. Alligevel mener han, at det der foregår på området er voldsomt:
»Jeg kan ikke forestille mig ret mange ting, der er så indgribende i et menneskes liv som en tvangsfjernelse. Og det er voldsomt, at den slags ting kan ske på et område, hvor mulighederne for at appellere og få det testet er så ringe, som de er,« siger han.
Han henviser blandt andet til Ankestyrelsen, som i 99 procent af klagesagerne stadfæster kommunernes afgørelser.
Du kan høre hele afsnittet af »Østergaards salon« her, hvor panelet også taler om den generelle retssikkerhed i Danmark og den borgerlige idédebat. Du kan også finde tidligere afsnit af podcasten nedenfor.