Høj gæld kombineret med en relativ lav indkomst er generelt en uheldig kombination. Det er dette par et klassisk eksempel på. Med en boliggæld på 1,5 millioner kroner samt studielån, forbrugs- og billån på i alt 350.000 kroner er der ikke meget at rutte med, når det kun er den ene part, som har fast arbejde.
»Fordi parrets andelslejlighed er faldet i pris, er de at betragte som teknisk insolvente – de har en gæld i boligen, som overstiger dens aktuelle handelsværdi. Samtidig er kvinden i forholdet kun på SU, og hvis boligafgiften er 4.000 kroner om måneden, vil de have omkring 7.500 kroner til sig selv om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Der er dårligt plads til børn også i dette budget, og heller ikke til at afdrage på gælden,« siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen.
Han anbefaler parret at sælge bilen og i en periode have afdragsfrihed på andelsboliglånet:
»Det er en god idé, fordi pengene skal bruges til at nedbringe det dyrere forbrugslån. I den forbindelse bør parret få hjælp til at gennemgå økonomien i andelsboligforeningen, så det bedre kender dets muligheder på lidt længere sigt og den reelle værdi af andelen,« siger Las Olsen.
Råd til barn og bil
Når kvinden er færdiguddannet og begynder at hive omkring 350.000 kroner om året hjem, ser det væsentligt lysere ud.
Rådighedsbeløbet vokser til knap 20.000 kroner om måneden, og så er der råd til barn og eventuelt også bil.
Familien bør dog fortsat prioritere at få nedbragt gælden.
»Det drejer sig i første omgang om forbrugslånet og dernæst andelsboliglånet. Studielånet har en meget lav rente, og tilbagebetalingen sker over 15 år. Der er ingen grund til at fremskynde tilbagebetalingen, så længe familien har de andre lån også,« siger Las Olsen.
Det handler ikke om at få nedbragt gælden til nul. For en ung familie med ejer- eller andelsbolig er det naturligt at have gæld.
Som politibetjent har manden en høj grad af sikkerhed i jobbet og er således ikke i farezonen for at miste sit arbejde her under finanskrisen. Alligevel er det vigtigt at sørge for at være dækket i tilfælde af dødsfald eller invaliditet – især, når familien ikke uden videre kan skifte til en anden og billigere bolig, fordi den er teknisk insolvent.
