Økonomisk fedt for unge at bo hjemme

Med nedtælling til studiestart for mange unge har Nordea opgjort, at de unge i gennemsnit tjener 11.200 kr. om måneden, og at godt en femtedel af dem bor billigt hjemme hos mor og far.

Foto: Scanpix
Det er en rigtig god forretning at blive boende hjemme hos mor og far, indtil de giver dig fem kolde tæer bagi. En undersøgelse fra Nordea, som Synovate Vilstrup har gennemført, viser, at de hjemmeboende blandt de unge har langt mest tilbage af deres indkomst til forbrug.

Det skyldes blandt andet, at far og mor er venlige udlejere, der sjældent kræver fuld husleje for kost og logi. Den gennemsnitlige husleje for at bo hjemme er 995 kr., og det er ikke overraskende den yngste gruppe blandt de unge mellem 18 og 29, der benytter sig af det tilbud. 37 procent af de hjemmeboende slipper helt for at betale for husly.

"Den gode økonomi fremkommer bl.a. ved, at de billige boligudgifter smitter af på opsparingsevnen. Unge, der bor hjemme, sparer dobbelt så meget af deres indkomst op som gennemsnittet. Og forældrene spæder til med kontanter og ved bl.a. at betale regningerne til tandlægen, forsikringen og computeren. Men unge, der bor hjemme, bruger også en større del af deres penge på tøj, fornøjelser og rejser, sammenlignet med alle andre unge mellem 18 - 29 år," konkluderer økonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

Det betyder, at aldersgruppen fra 18 til 21 i gennemsnit har 2650 kr. til sjov og ballade ud af en indtægt på 6500 kr. De fleste er flyttet hjemmefra, når de runder 22 år, men beløbet til forbrug forbliver stort set det samme, selv om indtægten er steget til et gennemsnit på 12.880 kr.

"Alt i alt er unge, der bor hjemme, den gruppe med mest til sig selv i forhold til indtægten. Den beskyttede økonomi varer dog ikke evigt, for de fleste unge er flyttet hjemmefra, når de fylder 22 år. Så ændrer økonomien sig drastisk. Undersøgelsen viser, at udgifterne til bolig og mad fylder over halvdelen af budgettet, mens posten "fornøjelser" svinder voldsomt ind," skriver Ann Lehmann Erichsen i sin analyse.

Indtægterne for de unge stammer fra en bred vifte af kilder. 80 procent af dem arbejder, 37 procent får SU, 20 procent, 18 procent får penge af kæreste eller ægtefælle, 17 procent får penge af forældrene og 13 procent har studielån.

I aldersgruppen fra 18 til 21 år er det en fjerdedel, der får penge af forældrene, og mens 20 procent af kvinderne får penge af forældrene, er det kun 15 procent af de unge mænd, viser undersøgelsen.

Nordeas har også kigget på de unges interesse for økonomi, og Synovate Vilstrups tal viser, at kun 37 procent af de unge er interesserede eller meget interesserede i økonomi.

Blandt mændende er 44 procent interesserede i økonmien, mens det kun tænder 31 procent af de unge kvinder.

Til gengæld er troen på egen økonomisk fremtid stor. 55 procent tror, at deres økonomi som 40-årig vil være bedre eller meget bedre end forældrenes. Og her er mændende mest optimistiske. 64 procent af dem tror på en bedre økonomi en forældrenes, mens det kun er 46 procent af kvinderne, der tror på en bedre økonomisk fremtid end forældrenes.