Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skulle have været et foredrag om økonomiske nøgletal. I stedet kom det til at handle om sikkerheden på den digitale videoplatform Zoom – og om porno.
Torsdag havde Mid-Size Bank Coalition of America i Los Angeles, Californien, planlagt et webarrangement med det amerikanske centralbankmedlem Christopher Waller, men de blev altså i sidste øjeblik tvunget til at aflyse på grund af ubudne gæster. Et par minutter inden arrangementet skulle starte, dukkede en deltager nemlig op på Zoom-videokonferencen og begyndte at vise pornografiske billeder. Mere end 220 deltagere nåede at logge ind på Zoom-linket, inden konferencen blev afblæst.
Det skriver flere internationale medier, herunder Reuters.
»Vi var offer for en telekonference- eller Zoom-kapring, og vi forsøger at forstå, hvad vi skal gøre fremadrettet for at forhindre, at dette nogensinde sker igen. Vi beklager dybt,« siger Brent Tjarks, chef hos Mid-Size Bank Coalition of America.
Han forklarer ifølge Reuters, at hændelsen formentlig skyldes, at nogle sikkerhedsindstillinger var sat forkert, og derfor ikke automatisk gjorde deltagernes mikrofoner lydløse.
Brugen af Zoom til møder og konferencer eksploderede under coronanedlukningerne og er stadig et populært værktøj til at afholde arrangementer. Men sideløbende med tjenestens popularitet, er den også kommet i søgelyset på grund sikkerhedsproblemer, der har ført til flere episoder af Zoom-kapringer. Zoom har derfor indført krypterede videokald og arbejder ifølge virksomheden selv tæt sammen med myndighederne for at undgå flere hændelser i fremtiden.
Historien melder ikke noget om efterspillet, og om hvorvidt der var deltagere, som blev påvirket negativt af situationen.