Zombier, kilmadukse og hårde beskyldninger

Zombie hand come out from ground. Halloween concept
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Kun få dage efter Halloween, er der igen zombier på dagsorden. Denne gang i form af døde virksomheder. For lave renter og udsigten til ny vækst holder 23.000 selskaber i live, selv om de burde være lagt i graven, vurderer revisorer.

Industrikoncernen Danfoss skurer voldsomt op for ambitionen på klimaområdet. Selskabet vil reducere CO2-udledningen med 75 pct. frem til 2030 sammenlignet med 2007. Hovedparten af reduktionen skal opnås ved at skære energiforbruger ned med 50 procent.

Skokoncernen Ecco taber sag i Landsskatteretten, men beskylder nu Skat for trusler og initiativ til en »studehandel«. Dermed melder Ecco sig i koret af kritikere, som sår tvivl om Skats metoder over for danske virksomhedsejere.

Advokater og revisorer støtter genindførslen af omkostningsgodtgørelse i skattesager, men hvor erhvervslivet gerne ser en fuld refusion, når Skat taber sager, er rådgiverne selv klar med en anden model for at begrænse omkostninger til selv samme rådgivere.

Mød i øvrigt IBMs nye topchef i Danmark, der har været med i 13 år og ser sin styrke som holdsætteren, der skal bringe den støvede, amerikanske gigant ind i en ny æra.

Læs til sidst erhvervsredaktør Peter Suppli Bensons blog: »Skat. Det er let at slå på én der ligger ned«.

Dagen byder på en række større regnskaber som TDC, Genmab og Coloplast. Læs om dagens øvrige begivenheder her.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk