Zew-tilliden falder mere end ventet

De tyske finansielle aktører er endnu mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Foto: Brian Bergmann.
Læs mere
Fold sammen

De tyske finansielle aktører er endnu mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte Zew-indeks, hvor forventningsindekset for juni faldt til 31,5 fra 41,9 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 37,3.

Den del af Zew-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt også til 62,9 fra 65,7. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til 63,0.

Zew-tillidsindikatoren er udarbejdet af Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (Zew) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.