Youtubes største stjerner: Tjener op til 100 millioner kroner om året

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Foto: Foto: Stephen Morrison, Frederic J. Brown, Chris Delmas. Svenske PewDiePie, amerikanske Logan Paul og Lilly Singh er blandt de YouTube-stjerner, der tjener allerflest penge.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Velkommen til en årets største julefrokostdag, men inden det hele går op i andelår, snapseviser og kollegiale drillerier skal vi lige runde denne morgens mest interessante erhvervshistorier.

1
Astronomiske penge i at være stjerne på Youtube

Vi begynder dagen med den slags historier, der kan dele generationer. Der vil formentlig være en relativ stor andel af læserne af denne artikel, som vil løfte øjenbrynet, lægge ansigtet i undrende folder og udbryde noget ala »hvaffor noget!«. Andre læsere - hovedsagligt dem, der har været børn og unge i dette årti - vil muligvis sige, »ja selvfølgelig«.

Der er ufatteligt mange penge i at lave videoer til Youtube. Det viser den seneste Forbes-liste over de ti bedst tjenende Youtube-stjerner. Tilsammen tjente de over 806 millioner kroner. Årsindtjeningerne blandt de ti største stjerner ligger mellem 80 millioner kroner og over 100 millioner kroner om år. Og hvad er det så de laver på Youtube? Jo, seks ud af de ti spiller computerspil og kommenterer spillet undervejs.

Det gør blandt andre 26-årige Daniel Middleton - eller DanTDM, som han hedder på YouTube. Den unge brite spiller computerspillet Minecraft, og det er der 16 millioner mennesker, der gerne vil følge med i. 11 milliarder sidevisninger har han Youtubve-film til dato kastet af sig. Det er guf for sponsorer, der kaster sig over ham. Sidste år tjente DanTDM 16,5 millioner dollars - svarende til cirka 104 millioner kroner. Han er nummer et på Forbes' liste. Han har netop været på verdensturné, hvor han spillede computer og optrådte for fyldte sale. Blandt andet fire udsolgte shows i Sydneys operahus.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2
Så kom Baselreglerne

Set med danske realkreditøjne kom ulven endelig torsdag aften i form af de nye krav fra Basel-komitéen. Og ulven var lige så glubsk som frygtet. På trods af særregler for at beregne kapitalkravene til boligudlån skal de danske realkreditinstitutter samle 50 procent mere kapital for at leve op til kravene, hvis de vedtages i den form, som den magtfulde komité torsdag aften anbefalede.

Det svarer til 35 milliarder kroner eller knap halvdelen af den kapital, som alle landets finanskoncerner skal polstre sig med. Læs meget mere her.

Højst overraskende giver de nye internationale kapitalkrav, som blev meldt ud torsdag eftermiddag, størst hovedpine for storbankerne Danske Bank, Jyske Bank og Nordea, mens Nykredit ikke har noget at frygte, skriver Finans.

Hør også podcasten »Dine penge« om privatøkonomi:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Berlingske Business anbefaler

Hip dansk restaurantkæde dropper ambitiøse planer: Udlandet må vente

Alt eller intet for Mærsk: Kæmp med Amazon eller dø som ØK

KMD-topchefen: »Man går ind i det og tænker: Gad vide, om der ikke er et skelet eller to, der vælter ud af et skab?«

3
Normal kåret for vild vækst

En vækst på 11.900 pct. sikrer butikskæden Normal titlen som Danmarks hurtigst voksende virksomhed. Normals administrerende direktør og medejer, Torben Mouritsen, løftede ved Børsens gazellekåring torsdag sløret for “en milliard i en fart”-strategien.

4
Trump klar med gigantisk skattelettelse til Apple

Den kommende amerikanske skattereform åbner for, at verdens rigeste selskab, Apple, kan trække mere end 1.500 milliarder kroner tilbage til USA og betale under 15 pct. i skat af de mange milliarder mod op mod 35 pct. i dag. Det svarer til en skattelettelse på i om­egnen af 300 milliarder kroner. Apple har indikeret, at en sådan skattelettelse kan bringe pengene hjem til USA, men tidligere forsøg på at lokke milliarder hjem havde kun beskeden effekt. Læs mere her.

3 ting aktieeksperten holder øje med i dag:

Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, har udvalgt følgende tre ting, som han vil rette blikket mod i dag.

  • Den amerikanske jobrapport forventes at vise en vækst i beskæftigelsen på 200.000. Der skal en meget væsentlig skuffelse til før en december renteforhøjelse fra FED bliver taget af bordet.
  • Torsdag bød på et farvel til den eneste større short sælger i Vestas, da Marshall Wace meddelte, at de nu har en position, som er under 0,50 % af aktiekapitalen. Er Vestas på vej fra modvind til sidevind?
  • Vil investorerne reagere på Baselkomiteens krav til egenkapitalpolstringen i banker/realkreditselskaber? Kravene var ikke hårdere end forventet/frygtet, men afspejler de den reelle risiko i dansk realkredit?

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder ligger med stigninger fredag, hvor særdeles gode økonomiske nyheder fra såvel Kina som Japan slår alle forventninger.

Nikkei 225 +1,2
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng +1,1
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,8
Singapores STI +1,0
Sydney ASX 200 +0,3

Det sker i dag:

kl 8.00: Tyskland: Eksport,
kl 8.00: Tyskland: Import, m/m, okt
kl 10.30: Storbritannien: Industriproduktion,
kl 14.30: USA: Jobskabelse ex landbrug,
kl 14.30: USA: Arbejdsløshed,
Kina: Eksport, y/y, nov
Kina: Import, y/y, nov
Kina: Handelsbalance, nov