Wonderful Copenhagen-sagen vil vække opsigt

Ekspert i formueret kender kun få sager så opsigtsvækkende som erstatningskravet mod grandprix-formand.

Foto: Bax Lindhardt. Michael Metz Mørch, tidligere bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen, mener ikke, at han er ansvarlig for millionunderskuddet efter det internationale melodigrandprix i 2014. Det fortæller hans advokat, Finn Schwarz. ARKIV: Den gamle B&W-hal på Refshaleøen der lagde hus til det netop overståede Eurovision, er ved at blive tømt og ført tilbage til det den var før den blev ombygget for millioner. Onsdag d. 14. maj 2014 var der stadig fuld tryk på arbejdet. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Erhvervsstyrelsen har besluttet, at den tidligere formand for fonden bag Wonderful Copenhagen, Michael Metz Mørch, er erstatningspligtig for 21 millioner kroner.

Styrelsen har fundet, at fonden ikke måtte dække et tab på 58 millioner kroner efter det internationale melodigrandprix i 2014, der blev afholdt i København.

Og styrelsen er altså kommet frem til, at den tidligere formand har forbrudt sig så meget mod reglerne og fondens formål, at han er personligt ansvarlig.

Det er uhyre sjældent, at Erhvervsstyrelsen går så langt.

»Jeg husker faktisk kun to andre retssager siden 1985, hvor en bestyrelse er gjort personligt ansvarlig.«

»Så det er en speciel sag, som vil vække opsigt blandt bestyrelser overalt i Danmark,« siger professor i formueret ved Københavns Universitet Rasmus Kristian Feldthusen.

Fonden bag Wonderful Copenhagen valgte med Michael Metz Mørch i spidsen at dække underskuddet efter melodigrandprixet, der blev afholdt af DR, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen.

Det var ikke i fondens bedste interesse, og det er kun den, der må betyde noget for bestyrelsen og i særdeleshed bestyrelsesformanden.

Kun formanden er ramt af erstatningskrav, da han ifølge Erhvervsstyrelsen ikke oplyste resten af bestyrelsen ordentligt om, at fonden ikke var juridisk forpligtiget til at tage millionregningen.

»Bestyrelsen skal kun tage hensyn til det, som er i fondens interesse. Og det er ikke automatisk fondens problem, at nogen sidder med en ubetalt regning, som fonden ikke er juridisk forpligtet til at dække.«

»I en politisk virkelighed kan det godt give mening, men ikke i en juridisk. Her skal bestyrelsen alene varetage, hvad der er i fondens interesse.«

»Erhvervsstyrelsen har altså vurderet, at det ikke var i fondens interesse alene at dække kreditorer og leverandørers tab, efter at projektet var afholdt,« siger Rasmus Feldthusen.