Vores tillid til fremtiden er i top

Danskernes tillid til fremtiden er i top, og det kan snart sætte fuldt drøn på kasseapparater i stor­magasiner, butikker og indkøbscentre og skabe behov for masser af ny arbejdskraft i erhvervslivet.

Foto: Foto: Axel Schütt

Feberkurven over dansk økonomi – der hedder noget så teknisk som »forbrugertillids­indikatoren« – er for tiden oppe på noget, der mest af alt ligner 40 graders svedende feber.

Godt nok er tilliden til fremtiden faldet en lille bitte smule de seneste måneder. Men niveauet er stadig så højt, at man skal tilbage til seneste højkonjunktur, der udspillede sig for fuld musik fra foråret 2004 til efteråret 2007, for at finde en periode, hvor forbrugernes tillid til fremtiden sidst var større end lige nu.

Det var dengang, da arbejdsløsheden faldt til under 50.000, da der opstod akut mangel på hænder og hoveder, da lejligheder i Købehavn flere år i træk steg med 30 procent, og da der væltede så mange penge ind i den danske statskasse fra skatter og afgifter, at overskuddet på de offentlige finanser steg til historisk store 81 milliarder kroner.

Det er formentlig de lave renter, den faldende pris på benzin, den stigende realløn og medvinden på boligmarkedet, der får danskerne til at se mere positivt på fremtiden. Men den stigende beskæftigelse og de mange nye job, der for tiden vælter frem, er også en yderst vigtig årsag. Det fjerner frygten for arbejdsløshed og skaber tryghed og tro på fremtiden.

Den kolde vinter

Den aktuelle optimisme står i skarp kontrast til vinteren 2008, da feberkurven satte bundrekord. Her nåede sortsynet ned på det laveste niveau nogensinde, og 2009 blev da også et af de absolut værste år for dansk økonomi i nyere tid. Velstanden målt brutto­nationalproduktet faldt med så meget som 5,2 procent dette år, hvilket var den største nedtur siden den globale nedtur i 1930erne.

Nu er minderne om disse grumme år så småt ved at forsvinde. Mørk pessimisme er afløst at lys optimisme.

Selv ikke dramaet om Grækenland og frygten for, at samarbejdet om euroen kan kollapse, ser ud til at kunne ødelægge danskernes gode humør og tillid til fremtiden.

Men selv om forbrugernes optimisme blomstrer, så har det endnu ikke kunnet sætte vild og voldsom fart på det private forbrug, der er oppe på 950 milliarder kroner årligt, og som dermed udgør tæt ved halv­delen af bruttonationalproduktet.

Danmarks Nationalbank og flere andre venter »kun« en stigning i det private forbrug på knap to procent i år. Det en del mere end sidste år, da forbruget sneglede sig af sted med en fremgang på kun 0,5 procent. Men det er ikke nogen stor stigning, efter at forbruget har stået i stampe eller endda er faldet i enkelte år – lige siden efteråret 2007.

Forbrugseksplosion

Andre gange, efter en lang krise, er forbruget og lysten til at købe rejser, nye møbler, køkkener, fladskærme, tøj og andre forbrugsvarer nærmest eksploderet.

Men denne gang ser ud til at være anderledes – indtil videre. Danskerne holder på pengene. Det kan hænge sammen med, at mange fortsat har en ret stor gæld, der blev bygget op i de gode år, da friværdierne skød i vejret med ekspresfart, og mange nærmest fik den opfattelse, at deres bolig var en uudtømmelig hæveautomat.

 

Men måske har vanerne også ændret sig efter syv år med stilstand og pessimisme. Mange vælger nu at spare op og se tiden an, selv om de har råd til at bruge mere.

At smide om sig med penge, og overgå naboen, hver gang en lejlighed byder sig, er ikke god stil i disse år, hvor mådehold og forsigtighed er blevet en dyd. Men går det som før, så varer det næppe længe, før flere igen begynder at slå sig mere løs. Sker det, smitter det lynhurtigt og spreder sig som ringe i vandet ud over hele samfundet, hvor forbrug og pengefråds igen kommer i fokus.

Skru ned for blusset

Den store kunst for de folkevalgte på Christians­borg er så at undgå, at det hele igen koger over med mangel på arbejdskraft, vilde lønstigninger og uhæmmet lånelyst i banker og realkredit. At styre en økonomi i en opgang er der ingen let sag, fordi økonomiske stramninger af de fleste opfattes som noget nær rent vanvid, når der er massiv medvind fra alle verdenshjørner og penge nok i statskassen.

Men de dårlige erfaringer fra tidligere tiders opsving både i midtfirserne, men også efter boomet lige efter 2004, burde have overbevist de fleste om, at stabil og rolig fremgang over mange år er at foretrække. Fyres alt krudtet af på nogle få hektiske år, ender det ofte med massive tømmermænd og en langtrukken og pinefuld krise, som tilfældet har været siden 2007.