Vores skattesystem bliver gennemhullet af en byge af fradrag

Reformer. Skattesystemet bliver mere og mere komplekst med skattehuller, der kan dræne statskassen.

Selv om det stadig ikke er lykkedes regeringen at lande en skatte­reform, er listen over indførte nye fradrag lang. Og ønskesedlen i forbindelse med reformen er endnu længere. Fælles for de gennemførte ændringer og dem på tegnebrættet er, at de ud over at gøre skattesystemet mere labyrintisk, end det allerede er, risikerer at efterlade os med en stor regning. Arkivfoto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Siden Venstre kom til magten i 2015, har der været talt og forhandlet om en skattereform. Det lykkedes som bekendt ikke at komme i mål i 2017, men forhandlingerne fortsætter i det nye år. Ser man på de udspil og meldinger, der har været, tegner der sig et billede af stadig flere og større skattefradrag.

Et helt nyt skattefradrag, regeringen allerede er kommet i mål med, er investorfradraget på over én mio. kr. fra erhvervs- og iværksætterpakken. Det er et fradrag, der kan give en skattegevinst på op til 157.500 kr. til den enkelte. Det er kun en lille eksklusiv kreds, der vil få så store skatte­gevinster. Samtidig åbner fradraget for helt nye spekulationsmuligheder.

I finansloven for 2018 var der også fokus på skattefradrag, og boligjobordningen er nu blevet permanent. Trods navnet dækker ordningen over endnu et skattefradrag. I dette tilfælde et fradrag for udgifter til eksempelvis malerarbejde, installation af tyverialarm, opvask, tøjvask og strygning. Der er endnu ikke mulighed for at fradrage udgifter til et restaurantbesøg, en tur i tivoli eller en kop kaffe, men det kan være, at det kommer i spil til næste års finanslov.

Vender vi blikket mod den kommende skattereform, har fokus også været på større og flere skattefradrag. Dels et nyt jobfradrag, dels et nyt fradrag for pensionsindbetalinger. Disse to nye fradrag kommer oveni de to beskæftigelsesfradrag, der allerede f»«indes. Dermed er vi altså oppe på fire typer af beskæftigelsesfradrag, der afhænger af lønindkomst, familiestatus, pensions­indbetalinger og alder.

Her stopper fradragsmulighederne dog ikke. De fire fradrag kommer oveni de almindelige ligningsmæssige fradrag og rentefradrag, der i parentes bemærket har to satser afhængig af størrelsen af renteudgifterne. Befordringsfradraget er en sag for sig selv, der har forskellige satser afhængig af antallet af kørte kilometer, hvor du bor og din løn.

Man bliver helt forpustet af at remse fradragene op, og endnu mere forpustet, hvis man forsøger at beregne sin egen skat. Og de nævnte fradrag er endda kun de mest almindelige fradrag.

Selv om det er en næsten umulig opgave at beregne sin egen skat og bevare overblikket over fradragsmulighederne, tøver man ikke i Finansministeriet med at indregne adfærdseffekter af selv små justeringer i skattesystemet. Man sidder med en fornemmelse af, at de nye og større fradrag bliver optimeret i en avanceret regnearksmodel i ministerierne, hvor effekterne af skatte­ændringer kan beregnes på sidste decimal. Her er det tilsyneladende ikke noget problem, at det bliver stadig vanskeligere at gennemskue sin egen skattebetaling. Man skulle ellers forvente, at en skatteændring kun giver anledning til et ændret arbejdsudbud, hvis man rent faktisk kan gennemskue betydningen af denne skatteændring. Og det kan de færreste.

Der kan være gode grunde til hvert enkelt skattefradrag, men man bør overveje, om endnu flere fradrag er den rigtige vej at gå. For det første bliver skattesystemet mere og mere komplekst. For det andet åbner fradrag som investorfradraget for helt nye spekula­tionsmuligheder skræddersyet til de rigeste i landet, der gerne vil nedbringe deres skattebetaling mest muligt.

Vores skattesystem bliver gennemhullet af en byge af fradrag. Vi risikerer at stå tilbage med en stor regning, da de forventede arbejdsudbudseffekter er meget usikre, og da nye skattehuller vil dræne statskassen.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk