VK siger nej til mere tvangsopsparing

SP. Regeringspartierne afviser S-forslag om igen at begynde at opkræve bidrag til den Særlige Pensionsopsparing. K vil spare på de offentlige udgifter, ikke opkræve flere penge fra borgerne.

Der er ingen opbakning fra regeringspartierne til det socialdemokratiske forslag om at genoplive SP-bidraget.

Ordningen har været suspenderet og lagt i dyb-fryseren siden 2004, men den socialdemokratiske finansordfører. Morten Bødskov, vil sætte den i kraft igen som led i en finanspolitisk stramning.

Den tanke møder dog ingen opbakning hos hverken Venstre eller de konservative.

»SP-ordningen er jo en mulighed, der kan anvendes, hvis der virkelig er behov for at opsuge købekraft,« siger den konservative finansordfører, Lars Barfoed.

»Men jeg mener, at det først og fremmest er nødvendigt at se på udgiftsstyringen snarere end på at opsuge købekraft. Det, der er problemet - hvis finanseffekten er for høj - er jo først og fremmest, at udgiftsvæksten i den offentlige sektor er for høj. Derfor er det udgiftsvæksten, vi bør fokusere på,« siger han.

Dermed lægger han sig helt på linje med blandt andre Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, der i peger på, at »det ikke (er) privatforbruget, der er ved at løbe løbsk«.

Venstre er endnu mere afvisende.

»Jeg synes, det er mærkværdigt, at de kommer med forslag om at lægge beslag på borgernes penge, når de selv foreslår højere lønninger,« siger partiets finansordfører, Peter Christensen, med henvisning til diskussionen om ekstra løn til offentligt ansatte.

»Vi mener, man kan følge en ansvarlig linje uden at genindføre SP'en,« siger han.

Omtumlet historieCepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, peger på, at når opgaven er at dæmpe finanspolitikken, er der bedre måder at gøre det på end skatteforhøjelser og tvangsopsparing.

»Det mest effektive er faktisk at regulere det offentlige forbrug. Det har en finans-effekt, som er mange gange større end skatter. Desuden har skatter en negativ effekt på arbejdsudbuddet,« påpeger han.

Finanseffekten er den effekt, som finanspolitikken har på væksten i samfundet.

SP-bidraget på en procent af bruttolønnen har en omtumlet historie; det blev oprindelig gennemført som en midlertidig ordning Nyrup-regeringen under navnet DMP, Den Midlertidige Pen-sionsopsparing.

Den blev kun opkrævet i 1998, men som led i Pinsepakken samme år blev ordningen gjort permanent under sit nuværende navn, SP, for Særlig Pensionsopsparing.

I 1999-2000 var det en kollektiv ordning, hvor pengene blev opkrævet som en procent af lønnen men fordelt igen i forhold til den enkeltes antal arbejdstimer i året.

Først fra 2001 blev det igen en individuel ordning, hvor de penge, den enkelte havde betalt, også blev indsat på vedkommendes SP-konto.

I 2004, 2005, 2006 og 2007 er der ikke blevet opkrævet bidrag, fordi ordningen har været suspenderet ved lov, og den skatteaftale, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i september i år indebar blandt andet, at opkrævningen også skal være suspenderet i 2008.

På de skattekort for 2008, som Skat har udsendt, er der heller ikke regnet med opkrævning af SP-bidrag.