Der skal flere polakker, tyskere, svenskere og andre udlændinge til landet. Det skal være med til at holde opsvinget kørende. Mere præcist vil tilgangen af udenlandsk arbejdskraft være med til at holde den danske vækst på omkring to pct. om året i gennemsnit fra 2019 og til 2025. Mere udenlandsk arbejdskraft vil stå for 0,3 procentpoint af den vækst om året, fremgår det af den seneste vismandsrapport.
Men udfordringen er, at det i modsætning til tidligere i alt for høj grad er lavtlønnet arbejdskraft, som kommer til landet.

