Vismænd: Unge under 30 er de store vindere

Ældre betaler, unge modtager. Endda enorme summer fra det offentlige. Det er de økonomiske vismænd, som peger på dette. Læs her, hvor stor regningen er til de ældre, og hvor meget de unge omvendt får.

Foto: benita marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge danskere, som er under 30 år, vinder stort på det danske velfærdssamfund. De vil således hen over deres liv modtage langt mere i SU, uddannelse, børnepasning, dagpenge, pensioner og meget andet, end de selv betaler i skat. Omvendt er de lidt ældre over 30 år, de store tabere. De kommer til at betale mere til de offentlige kasser, end de får igen.

Det er de fire økonomiske vismænd, fra De Økonomiske Råd, der har regnet dette ud i deres seneste halvårlige analyse af dansk økonomi. Vismændene, som består af professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor Michael Svarer, professor Eirik Amundsen og professor Claus Thustrup Kreiner, har også analyseret livsindkomsterne for forskellige generationer og her er konklusionen, at den har været stigende konstant lige siden 1930’erne. En typisk dansker tjente således i 1930’er, hvad der svarer til to millioner kroner hen over et helt liv - omregnet til nutidskroner. Men nu er denne livsindkomst steget til otte millioner kroner, og alt tyder på, at den fortsætter op, så den når op over 14 millioner kroner i 2030.


Der er tale om gennemsnitstal, og ved siden af indtægterne fra arbejde, er der også mange som får store gevinster fra boliger, aktier eller andre former for kapitalgevinster. Særligt store er gevinsterne for mange på boligmarkedet, og her har de mest heldige været dem, som er født omkring 1960. De har i snit har fået en gevinst på 80.000 kroner, viser beregningerne. Generationer som født i 1980’erne, har derimod tabt på boligmarkedet. Tabene er dog forholdsvis små og på 6.000 kroner per person, fremgår det af vismandsrapporten.

Men ellers er det samlet set, når der ses på alle betalinger til og indtægter fra den offentlige sektor, personer som er født før midten af firserne, der er de store trækheste. De bidraget netto med meget mere til det offentlige, end de får. De ældre generationer, som er først omkring 1950, og som i dag er over 60 år, har en netto betaling på over en halv million kroner til de offentlige kasser, fremgår det.



Derefter falder bidraget løbende og til nul kroner for personer født i midten af 1980’erne. Derefter bliver bidraget negativt, sådan at de unge modtager mere end de betaler. De nyfødte kan af samme grund se frem til at modtage mere end 400.000 kroner samlet set fra det offentlige - efter deres egen skat, afgifter med videre er betalt og trukket fra. Udviklingen skyldes, at velfærdssamfundet løbende er blevet udbygget, hvor langt flere end før tager en uddannelse, får passet deres børn af det offentlige og mange andre ting.

Selv om flere i dag modtager penge netto fra det offentlige, så mener vismændene fortsat at de offentlige finanser er holdbare på længere sigt, sådan at indtægter og udgifter hænger nogenlunde sammen.



Det skyldes, at de ældre fortsætter med at betale mere end de modtager resten af deres liv. Men også, at de unge især modtager meget i starten af deres liv i forbindelse med uddannelse og børnepasning. Når disse betalinger regnes om til nutidskroner, ender deres egne betalinger med at veje tungere, fremgår det af rapporten.

Enkelte offentlige ydelser så som dagpenge, efterløn og kontanthjælp udgør en undtagelse i forhold til at være bedst for de unge. Efterlønnen har eksempelvis været den største gevinst for personer født mellem 1930 og 1950, end de senere fødselsårgange, konkluderer vismændene i deres nye rapport.