Vismænd: Regeringens politik kræver ny plan for dansk økonomi frem mod 2030

Det er nødvendigt med en ny plan for dansk økonomi frem mod 2030, så regeringen ved, hvor mange penge der er at bruge af til at løfte velfærden i det nye årti, mener de økonomiske vismænd.

»Der skal gennemføres reformer eller traditionelle finanspolitiske stramninger, der kan forbedre de offentlige finanser med omkring ti mia. kr.,« fastslår professor i økonomi på Aarhus Universitet og overvismand Michael Svarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen skruer op for ambitionerne for velfærd og klima, men det kræver en ny plan for den danske økonomi. For samtidig med de højere ambitioner vil regeringen have, at der skal være balance på de offentlige budgetter i 2030. Det kræver nye reformer, som kan skaffe et ekstra provenu til statskassen på ti mia. kroner.

Sådan lyder budskabet i den nyeste rapport fra Det Økonomiske Råd, der blev sendt på gaden tirsdag. I rapporten henviser vismændene til det forståelsespapir, som Socialdemokratiet er blevet enige med de tre støttepartier om.

I forståelsespapiret lægger partierne op til, at der skal være balance på de offentlige budgetter i 2025. Det er en videreførelse af den tidligere regerings politik. Men Socialdemokratiet og de tre støttepartier vil have balance også i 2030. Den målsætning er ny, bemærker vismændene.

»Regeringens udmelding om et nyt mellemfristet mål i 2030 lægger op til, at der snart fremlægges en 2030-plan. En ny mellemfristet plan er nødvendig for at have et grundlag for at vurdere råderummet til nye prioriteringer frem mod 2030,« hedder det i rapporten fra de økonomiske vismænd, der har professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer som overvismand.

»Dette svarer til, at der skal gennemføres reformer eller traditionelle finanspolitiske stramninger, der kan forbedre de offentlige finanser med omkring ti mia. kroner,« skriver vismændene.

Torben Tranæs, vismand og forskningsdirektør hos Vive

»Det er ikke tvingende nødvendigt, at vi skal have balance i 2030. Der vil være alternativer.«


Vismand og forskningsdirektør og professor ved Vive – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – Torben Tranæs påpeger, at det er et politisk valg fra regeringens side at stile efter balance på de offentlige budgetter i 2030.

»Det er ikke tvingende nødvendigt, at vi skal have balance i 2030. Der vil være alternativer, men det er klart, at regeringen vil have noget på bogen, der kan bruges senere,« siger Torben Tranæs og påpeger, at vi i det næste årti kommer i en situation, hvor vi har demografien mod os.

Vismændene påpeger, at et væsentligt element i en ny 2030-plan skal være størrelsen af det offentlige forbrug.

»Af forståelsespapiret fremgår det, at regeringen har en ambition om at løfte væksten i velfærden udover det demografiske træk, men det fremgår ikke, hvad ambitionsniveauet mere præcist er,« hedder det i rapporten.

»Det ansvarlige er balance«

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, forklarer, at der er lang tid til 2030, og at det i første omgang handler om at få de seneste 10-15 års reformer til at virke efter hensigten.

»Det er forudsætningen for, at vi overhovedet har et råderum og balance i de offentlige budgetter fremover. Derudover skal vi i gang med en ny type reformer, hvor det også er vores ambition at gøre kagen større. For eksempel med bedre integration og opkvalificering af arbejdsstyrken. Først når vi kommer længere frem, vil vi derfor kende det fulde regnestykke for 2030. Der er stadig 11 år til, men vi står naturligvis på mål for forståelsespapiret. Det er sund fornuft at sætte sig et mål om, at pengene passer,« siger han.

Finansordfører Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre kalder det ansvarligt og fornuftigt at have balance i budgetterne om ti år.

»For vi kan ikke se 30 år ud i økonomien. Det kan økonomerne heller ikke. Og så efterlader vi ikke en regning hos vores børn og hos de mest udsatte,« siger hun og medgiver, at det vil kræve reformer at nå det mål.

Sofie Carsten Nielsen henviser til, at de Radikale i sit netop fremlagte finanslovsforslag blandt andet ser på at øge beskæftigelsen ved at fordoble jobfradraget, øge beskæftigelsesfradraget og aftrappe rentefradraget.

»Vi har også nogle initiativer med som investeringer i forskning og uddannelse. Vi peger desuden på at få flere ind på arbejdsmarkedet – en opskolingsreform om man vil. Ting, der koster penge på kort sigt. Vi ser ikke noget perspektiv i at skære på offentlige ydelser. Men tværtimod tror vi ikke, at det er langtidsholdbart at gøre især børn og børnefamilier fattige,« siger den radikale finansordfører og fremhæver desuden udenlandsk arbejdskraft som den nemmeste og hurtigste måde at skaffe arbejdskraft til dansk økonomi.