Vismænd: Erstat en del af SU'en med studielån

Vismændene mener, at studerende på kandidatuddannelser bør have mindre i SU. Og så skal de kunne låne mere.

Foto: Nils Meilvang. Formand Michael Svarer fra De Økonomiske Råd og Formand Carl-Johan Dalgaard fra De Økonomiske Råd og Lars Gårn Hansen fra De Økonomiske Råd I dag kommer De Økonomiske Råds formandskab med vismandsrapporten "Dansk økonomi, forår 2018". Rapporten forventes at indeholde emnerne: Konjunktur og offentlige finanser, Finanspolitisk holdbarhed, Analyser af uddannelse og SU og Arbejdsindkomstbeskatning. Tirsdag den 29. maj 2018.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen bør ud fra et økonomisk synspunkt overveje at skære i Statens Uddannelsesstøtte (SU) til de studerende, der er i gang med en kandidatuddannelse.

I stedet bør man åbne for muligheden for at optage større studielån som kompensation for den lavere SU - præcis som det er tilfældet i vore nabolande.

Det skriver De Økonomiske Råds formandskab - i daglig tale vismændene - i deres halvårlige rapport, som er udkommet tirsdag.

Vismændene mener, at det nuværende støttesystem er for gavmildt i forhold til den ekstra skatteindtægt, som de studerende senere i livet genererer.

»Vi vurderer, at studiestøtten på lange videregående uddannelser er for høj, og at en delvis omlægning fra stipendie til lån vil være hensigtsmæssig.«

»En sådan omlægning må forventes kun at have begrænsede effekter på, hvor mange der vil færdiggøre en uddannelse,« siger overvismand Michael Svarer i en kommentar til rapporten.

Den konkluderer, at danske studerende har bedre vilkår end i Norge og Sverige, hvor studiestøtten er lavere, men hvor man til gengæld har bedre muligheder for at optage billige studielån hos staten.

Dog foreslår økonomerne, at man kun indfører den foreslåede ændring på kandidatuddannelserne, altså efter at de studerende har gennemført en treårig bacheloruddannelse.

På det tidspunkt er de formentlig afklaret med, om de kan og vil gøre uddannelsen helt færdig, og de studerende har også bedre begreb om, hvilke job- og indtægtsmuligheder der venter.

Til gengæld mener økonomerne, at afdragene på lånene bør sættes i forhold til den færdiguddannedes indkomst.

Vismændene mener også, at den aktuelle rente på fire procent i studietiden er alt for høj, når man sammenligner med det øvrige renteniveau.

»Omlægges støtten fra stipendier til lån, bliver det særligt vigtigt at se nærmere på tilbagebetalingsvilkårene for at sikre, at kvalificerede unge ikke afholder sig fra at tage en uddannelse,« siger Michael Svarer.

En sidegevinst ved lavere SU-satser vil være, at færre udenlandske studerende føler sig fristet af at uddanne sig i Danmark, selv om de ikke har tænkt sig at blive boende her.

Andelen af udenlandske SU-modtagere er de seneste 25 år steget fra godt 2 procent til 7,5 procent i 2015.

I samme periode er statens udgifter til SU steget fra godt 7 milliarder kroner til 20 milliarder kroner.

Det skyldes blandt andet højere satser, men også, at flere bliver optaget på SU-berettigede uddannelser.

/ritzau/