Vismænd efterlyser økonomisk mådehold

Selv om det går bedre herhjemme, og selv om det går bedre med de offentlige finanser, så gælder det om holde igen og spare op. Det vil være en stor fejl at lempe finanspolitikken og brænde milliarder af på nye velfærdsgoder, fastslår de økonomiske vismænd.

Formanden for Det Økonomiske Råd, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, er mere optimistisk over den økonomiske udvikling end ?regeringen, men han maner dog til økonomisk mådehold. Foto: ?Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Det går langt bedre med de offentlige finanser, end finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) påstår. Der er i hvert fald udsigt til et mindre overskud på den særlige strukturelle offentlige saldo herhjemme i de kommende år. Det er markant bedre end det underskud, som regeringen ser forude.

Det er de fire økonomiske vismænd, der står i spidsen for Det Økonomiske Råd, der forudser dette i deres halvårlige analyse af dansk økonomi. Men trods det lille overskud, så anbefaler vismændene en finanspolitisk stramning. Der er altså ikke råd til større offentlige udgifter til ældrepleje, sundhed eller skattelettelser, som ikke bliver finansieret krone for krone, slår vismændene fast.

»Vi anbefaler en stramning af finanspolitikken. Man behøver ikke gå lige til grænsen. Budgetloven fastslår godt nok, at der højst må være et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men det betyder ikke, at man hele tiden skal ligge på et underskud på 0,5 procent. Det er en forkert måde at tænke på. Der bør være en pæn afstand til de tilladte grænser for underskud, så de offentlige finanser får det bedre, og der spares op til dårlige tider,« siger professor og økonomisk overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Overskud efterlyses

Han tilføjer, at der også er stor usikkerhed forbundet med at skønne over saldoen på de offentlige finanser, og at der i princippet burde være ligevægt mellem indtægter og udgifter ved en normal økonomisk vækst.

I de kommende år venter de økonomiske vismænd derimod en vækst over to procent om året, hvilket er over det normale og langsigtede niveau, hvorfor der burde være et plus og ikke et underskud på både den faktiske og strukturelle offentlige saldo. Det er der imidlertid ikke, eftersom der er udsigt til et underskud på tæt ved 56 milliarder kroner på den faktiske saldo. Det er lidt mere end de tre procent af BNP, som EU tillader, mens der kun er et mindre plus på den strukturelle saldo.

Strammes finanspolitikken ikke nu, vil både den faktiske og strukturelle saldo blive større, end budgetloven og EU tillader, fremgår det af rapporten fra vismændene.

En neutral finanspolitik uden stramninger vil også få beskæftigelsen og lønpresset til at stige mere end ellers, hvilket nok giver nogle kortsigtede fordele. Men det vil samlet set være en ulempe for dansk økonomi på længere sigt, dokumenterer vismændene i deres 280 sider store rapport.

Godt med lavere skatter

De peger også på, at regeringens planer om at sænke topskatten 15 til ti procent og øge jobfradraget med otte procentpoint, er en rigtig god ting for dansk økonomi.

Det vil øge beskæftigelsen og velstanden på sigt, hvis det finansieres med et lavere offentligt forbrug. Lavere skatter vil øge produktiviteten og styrke den private sektor, viser beregninger i rapporten. Samlet kan Danmark ifølge beregningerne blive omkring ti milliarder kroner rigere ved at sætte indkomstskatten ned og hente pengene fra en reduktion i væksten i det offentlige forbrug med 0,5 procentpoint i hvert af årene 2016 til 2019.

»Det vil øge velstanden, men det skal ikke ses som en anbefaling, for det er et politisk valg, hvor stor man ønsker, at den offentlige sektor skal være. Det er en afvejning mellem effektivitet og fordeling. Sættes topskatten ned, får man en større velstand. Men der er også nogle fordelingsmæssige problemer, som nogen måske ikke bryder sig om. Nu sætter vi bare tal på, hvor store gevinster der potentielt kan være tale om,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Gode udsigter

Samlet tegner vismændene et ret flot billede af dansk økonomi. De forudser således, at væksten vil tage til, beskæftigelsen vil stige, de offentlige finanser vil blive bedre og arbejdsløsheden vil falde.

Det er tilmed ikke kun i år og de kommende år, at udsigterne er gode. Det er de også på længere sigt og frem til 2025, hvor der er udsigt til en stigning i beskæftigelsen herhjemme med 250.000, så flere end nogensinde før kommer i arbejde og tæt ved, at tre millioner danskere har et arbejde. Samtidigt vil betydeligt færre end før skulle leve af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre offentlige overførsler, vurderer vismændene.