Vismænd: Dansk økonomi er i fremgang

Den økonomiske vækst vil tage så meget til i kommende år, at der bliver skabt hele 200.000 nye job frem mod 2020. Finanspolitikken bør dog strammes forsigtigt op, så store underskud på de offentlige finanser undgås, vurderer vismændene.

Foto: CLAUS BJØRN LARSEN

Dansk økonomi er i bedring og vil i år få en vækst tæt på to procent. Til næste år tager væksten yderligere til med en fremgang på 2,3 procent, og derefter begynder det at gå endnu stærkere, sådan at der frem mod 2020 vil blive skabt hele 200.000 nye job herhjemme.

Det vurderer de økonomiske vismænd i deres halvårlige analyse af dansk økonomi, som udsendes i dag.

»Der har været positiv, om end beskeden vækst i dansk økonomi det seneste halvandet år. Det forventes, at fremgangen i dansk økonomi forstærkes de kommende år. Væksten vurderes at være bredt funderet,« hedder det i rapporten.

Den ventede fremgang drives både af en ventet normalisering af den indenlandske forbrugs- og investeringsadfærd samt stigende eksport.

De bedre tider hænger især sammen med den meget lempelige europæiske pengepolitik, en lav eurokurs, lav oliepris og mindre vækstdæmpende finanspolitik end hidtil i Europa.

Væksten vurderes at være kraftig nok til, at reducere det såkaldte output gap reduceres fra ca. -4¼ pct. af BNP i 2014 til ca. -2½ pct. i 2016. Outputgabet er et mål for, hvor meget ledig kapacitet, der er i dansk økonomi.

I samme periode ventes beskæftigelsen at stige med ca. 65.000 personer i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse forventes omtrent uændret.

»Der har været behersket fremgang i dansk økonomi det seneste halvandet år, og vi vurderer, at fremgangen nu vil tage til i styrke. Vi forventer, at BNP vil vokse med omkring 2 pct. både i år og næste år. Det vil trække den private beskæftigelse op med 60.000 til 70.000 personer,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Vismændene vurderer også, at målsætninger i finanspolitikken er overholdt. Regeringens planlagte finanspolitik indebærer en relativt lav vækst i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer, og der er dermed udsigt til en gradvis opstramning af finanspolitikken de kommende år.

Vismændene vurderer, at de forskellige finanspolitiske målsætninger vil blive overholdt med den vedtagne og planlagte politik. Finanspolitikken vurderes at være holdbar på lang sigt, og der er udsigt til overskud på de offentlige finanser i 2020.

Det strukturelle underskud, der ifølge Budgetloven maksimalt må udgøre 0,5 pct. af BNP, ventes at holde sig under denne grænse alle år frem til 2020, om end der med et forventet strukturelt underskud på ca. ¼ pct. af BNP i såvel 2015 som 2016 ikke er stor afstand til grænsen.

Den faktiske saldo må i henhold til EU’s Stabilitets- og Vækstpagt under normale omstændigheder maksimalt udvise et underskud på 3 pct. af BNP. Det ventede underskud i 2016 er netop på 3 pct. af BNP – og der er dermed risiko for, at grænsen overskrides. Underskuddet ventes imidlertid hurtigt reduceret i årene efter, og Danmark vil derfor næppe få nogen henstilling fra Eu i tilfælde af en mindre overskridelse.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kalder de offentlige finanser for »grundlæggende sunde og holdbare på lang sigt.«

»Underskuddene på de offentlige finanser går til grænserne i 2015 og 2016, men vi vurderer, at de finanspolitiske målsætninger vil blive overholdt. Denne vurdering bygger på, at de planlagte finanspolitiske opstramninger frem mod 2020 gennemføres.

Den planlagte finanspolitik vurderes at dæmpe væksten med ca. ¼ pct.-point pr. år i 2015 og 2016 såvel som i årene år frem mod 2020. Dette er der taget hensyn til i prognosen fra vismændene, der peger på forstærket fremgang i dansk økonomi.

Opstramningen af finanspolitikken i 2015 og 2016 anser vismændene for at være »hensigtsmæssig både ud fra et stabiliseringspolitisk hensyn og ud fra hensynet til de underskudsgrænser, der gælder for dansk finanspolitik.«

»Den planlagte opstramning af finanspolitikken er hensigtsmæssig. Den er godt afstemt med den ventede fremgang i økonomien. Samtidig vil de offentlige finanser komme på kant med underskudsgrænserne i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten, hvis der ikke strammes op. Vi synes ikke, man skal stramme hurtigere, end der er lagt op til, for opsvinget har dårligt nok manifesteret sig endnu,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen