Vismænd: Danmark er stadig i krise

Det er begyndt at gå bedre herhjemme, men fortsat er Danmark i krise. Alligevel advares regeringen mod at lempe finanspolitikken, fordi de offentlige underskud er tæt på at overskride de regler, som er sat op af EU.

De fire økonomiske vismænd fra De Økonomiske Råd med overvismand Hans Jørgen Whittae-Jacobsen i spidsen fremlagde i går på et pressemøde deres seneste analyse af dansk økonomi. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark sidder fortsat fast i en barsk krise, der nok er ved at blive mindre, men som fortsat sætter sit tydelige præg på dansk økonomi. Eksempelvis står op mod fire procent af alle maskiner og andet produktionsudstyr i erhvervslivet ubrugt hen, ligesom beskæftigelsen er omkring 90.000 lavere, end den ville være, hvis tiderne var lidt mere normale.

Det er overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der slår dette fast i forbindelse med, at vismændene netop har udsendt en ny analyse af dansk økonomi.

»Vi er ikke ude af krisen endnu, og vi har ikke løst de økonomiske problemer, der udstod under krisen, men udviklingen går kraftigt fremad,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han henviser således til, at væksten er ved at tage til og vil komme op på 1,4 procent i år og to procent til næste år, efter at den stort set har stået stille i tre år eller mere.

Men selv om tiderne fortsat er dårlige, og dansk økonomi først engang i 2016 eller senere kan se frem til få bugt med krisen, fraråder vismændene at sætte nye finanspolitiske stimulanser i søen, sådan som de ellers flere gange tidligere har anbefalet.

Risiko for flaskehalse

Det skyldes, at de offentlige underskud går helt op til grænsen af, hvad der er muligt, hvis Danmark skal overholde EUs regler.

»Den planlagte finanspolitik i 2014 og 2015 er stort set så lempelig, som den kan blive, hvis vi skal overholde budgetloven og EUs regler,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han tilføjer dog, at det er godt, at regeringen planlægger at lade den finanspolitiske stimulans gå lige til grænsen af, hvad der er muligt. Men fra og med 2015 er det fornuftigt at planlægge en gradvis neddrosling af den finanspolitiske stimulans, fordi der til den tid kan ventes en normalisering af konjunkturerne. Kommer der for meget fart på økonomien, risikeres faglige og geografiske flaskehalse med mangel på arbejdskraft, der udløser lønpres.

»Der kan godt opstå punktvise flaskehalse i takt med, at det begynder at gå bedre herhjemme,« siger vismanden.

Europæiske staters krise under kontrol

Vismændene venter fra i år og fremefter, hvad de kalder en »betydelig økonomisk fremgang,«, så den ledige kapacitet i dansk økonomi falder til godt tre procent i 2015 og videre til knap 2,5 procent i 2016.

Det skyldes, at den europæiske statsgælds-krise er kommet under kontrol, men også at der er et stort potentiale for større forbrug og flere investeringer efter flere års stilstand.

Regeringens planlagte finanspolitik vurderer vismændene vil bidrage positivt til den økonomiske vækst med over 0,25 procent af BNP i år. Stimulansen går dermed helt til grænsen af, hvad budgetloven tillader, idet de offentlige finanser vurderes at ville udvise et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i år.

På længere sigt mener vismændene, at de offentlige finanser herhjemme er holdbare. Det bygger på en langsigtet fremskrivning af dansk økonomi, der blandt andet tager højde for det stigende antal ældre, udviklingen i pensionsformuerne og udtømningen af olie- og gasreserverne i Nordsøen.

Selv om finanspolitikken er holdbar, er der på grund af den demografiske udvikling udsigt til flere årtier efter 2020 med underskud, der i betydelig grad bryder med såvel EUs underskudsregler som budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 procent af BNP.

Derfor anbefaler vismændene, at fremrykke beskatningen af ratepensioner, sådan at skatten betales ved indbetalingen og ikke udbetalingen.

Det er op mod 1.200 milliarder kroner, som staten i fremtiden vil få i indtægter fra beskatning af pensionsformuer.