Vismænd advarer mod lempelser

De offentlige finanser er holdbare på længere sigt, men i den nære fremtid truer store underskud, hvorfor det gælder om at holde lidt igen, vurderer vismændene.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De offentlige underskud går helt op til grænsen af, hvad der er muligt hvis Danmark skal overholde EU’s regler. Derfor er der ikke plads til nye finanspolitiske stimulanspakker.

»Den planlagte finanspolitik i 2014 og 2015 er stort set så lempelig, som den kan blive givet budgetlovens og EU-reglernes begrænsninger,« siger overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Aktiviteten i dansk økonomi er dog meget begrænset og fortsat er velstanden fortsat fire procent lavere, end før krisen satte ind.


»Derfor er det godt, at man i disse år planlægger at lade den finanspolitiske stimulans gå til grænsen,« siger overvismanden.

Han tilføjer, at det dog er fornuftigt at planlægge en gradvis neddrosling af den finanspolitiske stimulans fra 2015, fordi der kan forventes en betydelig normalisering af konjunkturen fra 2014 og frem.

Vismændene venter fra i år og frem, hvad de kalder en »betydelig økonomisk fremgang,« så den ledige kapacitet i dansk økonomi falder til godt 3 tre procent i 2015 og videre til knap 2,5 procent i 2016. Baggrunden er, at den europæiske statsgældskrise synes at være kommet under kontrol, men også at der er et stort ophobet indenlandsk potentiale for større forbrug og flere investeringer.

Regeringens planlagte finanspolitik vurderer vismændene i år vil bidrage positivt til den økonomiske vækst med over 0,25 procent af BNP. Stimulansen går dermed helt til grænsen af, hvad budgetloven tillader, idet de offentlige finanser vurderes at ville udvise et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i 2014.

Fra 2015 planlægger regeringen en gradvis neddrosling af den finanspolitiske stimulans, men i 2015 går stimulansen fortsat til grænsen, idet der her forventes et faktisk offentligt underskud meget tæt på Stabilitets- og vækstpagtens grænse på tre procent af BNP. Fra og med i år har Det Økonomiske Råd fået en formel rolle som »finanspolitisk vagthund,« hvor de skal kontrollere, om finanspolitikken lever op til budgetlovens krav. Det vurderes den på en række punkter at gøre. I intet af årene fra 2014 til 20 vurderes den strukturelle saldo således at ville bryde med budgetlovens grænse på 0,5 procent af BNP, og i 2020 forventes et overskud på de offentlige finanser omkring 0,75 procent af BNP.


Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kalder da også de offentlige finanser for »grundlæggende sunde.« 

»Der er dog i 2015 udsigt til et offentligt underskud, der vil ligge meget tæt på EU’s underskudsgrænse på tre procent af BNP. Det betyder, at selv mindre ændringer i forudsætningerne kan bringe saldoen på den forkerte side af underskudsgrænsen. Risikoen for overskridelse bør udgøre et opmærksomhedspunkt i planlægningen af finanspolitikken,« siger vismanden.

Konklusionen om, at finanspolitikken vurderes at være holdbar, bygger på en langsigtet fremskrivning af dansk økonomi, der blandt andet tager højde for den demografiske udvikling, udviklingen i pensionsformuerne og udtømningen af olie- og gasreserverne i Nordsøen.

Selvom finanspolitikken er holdbar, er der på grund af den demografiske udvikling fra sidst i 2020’erne udsigt til flere årtier med underskud, der i betydelig grad bryder med såvel EU’s underskudsregler som budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 procent af BNP.

Ud fra rent økonomisk betragtninger udgør denne udvikling ikke et problem, netop fordi finanspolitikken er holdbar, og den offentlige gæld forventes at holde sig under 60 procent af BNP i hele forløbet.


»Når der er holdbarhed samtidig med en lang periode med store underskud skyldes det blandt andet, at Danmark har meget store udskudte skatteindtægter fra pensionsformuerne,« lyder det fra vismanden.

Det er op mod 1.200 milliarder kroner, som staten i fremtiden vil få i indtægter fra beskatning af pensionsformuer.

I praksis udgør de store fremtidige underskud dog et problem, fordi de bryder med de officielle underskudsregler. Der er tre mulige løsninger på dette problem, vurderer vismændene, nemlig:

1) EU’s regler for store underskud for Danmark kan ændres, så de tager højde for de store udskudte skattebetalinger fra pensionsformuerne.

2) Danmark kan gennemføre tiltag, der forbedrer den offentlige saldo fra sidst i 2020’erne, efterfulgt af tilsvarende lempelser senere. En sådan zigzag-kurs vil nemt kunne give anledning til både samfundsøkonomiske forvridninger og utilsigtede omfordelinger mellem generationerne 

3) Danmark fremrykker beskatningen af pensionsopsparingen – eksempelvis for ratepensionerne – til indbetalingstidspunktet. Hvis dette gennemføres fra sidst i 2020’erne, vil det eliminere de kritiske underskud. 

»Den bedste løsning på de langsigtede underskudsproblemer er at underskudsreglerne for Danmark ændres, så de tager højde for de store udskudte skattebetalinger fra pensionsformuerne. Hvis reglerne ikke ændres, kan den bedste løsning være at fremrykke beskatningen af opsparing på ratepensioner til indbetalingstidspunktet. En fremrykning er ikke uproblematisk, men kan vise sig at være det bedste alternativ,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.