Virvar af toldregler forvirrer

Det kan være en jungle at dirigere rundt i mængden af toldregler, der bliver fortolket forskelligt. Forvirringen kan koste job.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske virksomheder har vanskeligt ved at finde rundt i toldreglerne, der består af EU-regler, internationale regler og danske regler.

- Toldreglerne er meget svære at finde ud af, jeg er bange for at vi sidder med tikkende bomber rundt i virksomhederne, fordi en fejl i toldregnskabet kan koste mange millioner kroner, siger Karin Gatting Wad, der er toldansvarlig hos transport- og speditionsfirmaet Andreas Andresen i Padborg til dr.dk/syd.

EU har overtaget toldområdet, og derfor er den danske toldlov egentlig overflødig. Alligevel holder mange virksomheder sig til den danske lovgivning, men forkert fortolkning, der er i uoverensstemmelse med EU-reglerne kan resultere i en stor efterbetaling.

Hos Skat har de også problemer med at fortolke lovene. Her kommer svaret an på, hvem der tolker reglerne.

- Det burde blive bedre efter vi har lavet én toldenhed, netop for at skaffe ensartet behandling af lige sager, siger kontorchef i Skat, Ulla Trolle til dr.dk/syd.

Hun er samtidig klar til at se på, om nogle af de overflødige regler kan sløjfes.