Virksomhedernes verden

(LONDON) Hilton Group, ejeren af Hilton-hotellerne uden for USA, kunne i dag oplyse, at halvårsoverskuddet faldt til 50,2 mio.

pund efter skat mod 101,3 mio. pund i første halvår 2002.



Hotelindustrien er i dens værste krise siden 1930''erne

på grund faldende global rejselyst, men alligevel var Hiltons resultat værre end analytikerne havde forventet.



Også

andre globale hotelkæder er ramt af den faldende rejselyst. Marriot International og Mandarin Oriental siger således,

at krigen i Irak, en sløv økonomi og SARS-sygdommen har resulteret i skuffende regnskaber.











Harley fylder

100 år

(MILWAUKEE) Ingen over ingen ved siden af.



Harley-Davidson er stadig det absolut populæreste motorcykelmærke

i denne verden.



Flere hundrede tusinde Harley-entusiaster valfarter i disse dage til Wisconsin-delstaten i det nordlige USA for

at deltage i festlighederne i forbindelse med Harley-Davidsons 100-års jubilæum.



Over hele USA har Harley-folk i

alle aldre og afstøbninger pudset deres cykler og sat kursen mod Milwaukee for at kunne være med til dette, det største

og mest historiske af alle motorcykeltræf nogensinde.



Byens 60.000 hotelværelser har været booket i måneder

og også i det meste af det øvrige Wisconsin melder hoteller og campingpladser optaget.

FBI jagter orme-skabere

(WASHINGTON)

Det Amerikanske Forbundspoliti er overbevist om, at det vil lykkes for FBI at finde dem, der er ansvarlige for MSblast- og SoBig-ormene.



Selskaber

og øvrige webbrugere har lidt stærkt under MSBlast- og SoBig, der begyndte den 11. august.



- Vi samarbejder med

Sikkerhedsdepartementet, med lokale myndigheder og lokalt politi for at finde frem til skaberne af de to orme, siger FBI-direktør

Robert Mueller.