Virksomheder står i kø for at få whistleblower-ordninger

På trods af risikoen for en boomerang-effekt er der rift om at få myndighedernes godkendelse til en whistleblower-ordning i blandt danske virksomheder.

Danske virksomheder åbner i stigende grad op for, at medarbejdere kan lække oplysninger anonymt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kræver en blåstempling fra myndighedernes side, hvis en virksomhed vil have sig en intern whistleblower-ordning. En dugfrisk optælling i Datatilsynet viser, at der er kø for at få den eftertragtede tilladelse og komme med på vognen.

Indtil nu er der givet 80 tilladelser til danske virksomheder, oplyser Datatilsynet til Berlingske Business – dog med det forbehold, at tallet kan være lidt lavere på grund af mulige fejlregistreringer. For knap et år siden var tallet godt 60, og det ud af en pulje på sammenlagt ca. 150 virksomheder, der har søgt tilladelse.

Dermed er der op mod 70 sager, der er i processen med at blive godkendt, oplyser Datatilsynet, der dog understreger at det reelle tal kan være mindre, da nogle sager kan være endt med en afgørelse om, at det ikke var nødvendigt med tilladelse.

Ansøgningerne bliver ved med at strømme ind. Alene i 2011 fik tilsynet 30 nye henvendelser og siden årsskiftet er der kommet 11 nye til.

Tallene viser, at antallet af virksomheder med en intern whistleblower-ordning er stigende. Der er en række C20-selskaber, der allerede er kommet med på vognen. Det drejer sig bl.a. om A.P. Møller – Mærsk, Novo Nordisk og Vestas.

Derudover har DONG Energy en whistleblower-ordning, og den har netop været aktuel i forbindelse med fyringen af energiselskabets direktør Anders Eldrup - der stod i spidsen for selskabet, mens det indførte sladrehanksordningen.

Alle de danske virksomheder med en whistleblower-ordning følger en international trend, hvor virksomheder forsøger at øge åbenheden og minimere risikoen for ulovlig aktivitet. I USA er endda kommet så vidt, at det er blevet fastlagt ved lov, at børsnoterede selskaber skal have en whistleblower-ordning i koncernen.

Datatilsynet kommer ind i billedet, da danske virksomheder i forbindelse med ordningen kan komme til at registrere personfølsomme oplysninger i databaser, og det kræver en tilladelse fra myndighederne. I andre tilfælde kan selskaberne godt oprette whistleblower-ordninger uden at tilsynet skal godkende det.

Derudover kan danske virksomheder også have datterselskaber i udlandet med en whistleblower-ordning, og her er det så de enkelte landes lovgivning, der gælder – med mindre at dataen bliver samlet på dansk jord.