Virksomheder skriger på ingeniører

Der er akut mangle på ingeniører i mange danske virksomheder, og det hæmmer deres indtjeningsmuligheder.

- Der mangler så mange ingeniører rundt omkring på virksomhederne i landet, at det går ud over deres indtjeningsmuligheder, skriver Jyllands-Posten.

Vi ser flaskehalse inden for flere af ingeniørområderne, især specifikt inden for stærkstrømsingeniører, men også mere generelt inden for en bred vifte af erfarne specialist-ingeniører. Det er eksempelvis ingeniører med speciale i turbiner, siger kommunikationschef Jesper B. Larsen fra en af Danmarks største ingeniørarbejdspladser til avisen.

Det er ikke kun i Danmark, at der mangler ingeniører. Der er ingen danske tal på, hvor mange det drejer sig om, men det er flere tusinder.

- Vi hører fra forskellige steder, at de mangler 100 her, 1-200 der. Da Nokia sidste år lukkede sin udviklingsafdeling i Danmark, lykkedes det efterfølgende for omkring 800 ingeniører at finde arbejde. Det siger lidt om manglen, siger Frida Frost, formand for ingeniørforeningen IDA.

Besværlighederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft får flere virksomheder til at købe sig til hjælp for at få stillingerne besat.

- Vi oplever ret store udfordringer med at finde stærkstrømsingeniører og få stillingerne besat. NKT Cables har derfor et rekrutteringsbureau til at hjælpe sig, siger HR-chef Bent Jensen fra NKT Cables.

Og der er ingen hjælp at hente i de andre skandinaviske lander, fortæller Frida Frost.

- Det gør konkurrencen om de danske ingeniører endnu større, at man både i Sverige og Norge har flaskehalse - Sverige har endnu lavere ledighed end os, og i Norge skriger man på ingeniører, siger formanden for ingeniørforeningen IDA til Jyllands-Posten.

BNB