Virksomheder skal fritages for at tilbageholde løn

Virksomhederne skal ikke længere kunne tvinges til at tilbageholde løn fra de ansatte, selv om skylder penge til det

offentlige. Det er en urimelig byrde for virksomhederne, der er vokset betydeligt gennem de senere år.


Det er Dansk Handel

og Service, der kommer med opfordringen til skatteminister Svend Erik Hovmand (V).


Det sker som et led i skatteministerens kampagne,

der gerne skal skabe regelforenkling og gøre livet lettere for de danske virksomheder.


- Når virksomhederne tilbageholder

løn, påtager de sig en opgave for andre. En sådan funktion tager man normalt penge for, siger chefkonsulent i Dansk

Handel og Service, DHS, Heidi Schütt Larsen.


- Så det bedste vil være, at man helt afskaffer muligheden, eller

giver virksomhederne en kompensation for det arbejde, som de laver for det offentlige, siger Heidi Schütt Larsen.


Hun understreger,

at der også er en psykologisk effekt for virksomhederne. Med løntilbageholdelse skal virksomhederne trække deres

medarbejdere i løn for nogle forhold som i bund og grund ikke kommer arbejdsgiveren ved.


Samtidig skal virksomhederne

hele tiden holde styr på medarbejdernes adresser og indbrette, når eller hvis der kommer ændringer.


DHS gør

opmærksom på, at det således er et betydeligt stykke arbejde, som virksomhederne laver for det offentlige uden at

få penge for det.


Modsat giver systemet en uhyre billig metode til inddrivelse af offentlig gæld, og den mulighed

gør stadig flere myndigheder tilsyneladende brug af, påpeger Heidi Schut''t Larsen.



Småtterier

Sidste

år blev hevet op mod en mia. kr. op ad lommerne på lønmodtagerne via virksomhederne, og 160.000 skyldnere fik trukket

et skyldigt beløb i deres løn.


Det berørte hele 32.000 virksomheder. Og Heidi Scht''t Larsen er overbevist om,

at det tal har været stærkt stigende gennem de senere år.


I dag kan der nemlig inddrives stort set alle former

for gæld til det offentlige lige fra parkeringsbøder, busbøder og over til hårde krav i form af en direkte

skattegæld.


Eneste betingelse er, at bøderne i alt overstiger 1.000 kr., og det kan de meget hurtigt komme til

for selv meget små forseelser, fremhæver Heidi Schut''t Larsen.


- Som minimum skal grænsen for, hvornår

der kan inddrives gæld derfor sættes op til 3.000 kr. Derved vil man undgå en masse småtterier. Samtidig bør

man indføre en kompensation for de virksomheder, der ikke går over til at bruge Letløn til næste år.

Det skulle være en overkommelig opgave, siger Heidi Schut''t Larsen.


Forslaget fra DHS er blot ét i en større

buket, som en lang række organisationer udover DHS er på vej til at sende ind til skatteministeren.


Ministeren havde

i tirsdags indkaldt 16 organisationer til møde og lysten til at komme med forslag til regelforenkling er tilsyneladende stor.




Samtlige organisationer bakker op om initiativet.