Virksomheder må spille mere med i studiebyer

Unge vælger i stigende grad livsstil og by i stedet for selve studiet, når de vil ind på en videregående uddannelse,

og det går ud over blandt andet de traditionelle ingeniøruddannelser i mindre universitetsbyer som Sønderborg

og Esbjerg.



Det bekymrer prorektor på Syddansk Universitet, professor Flemming Just, der mener, erhvervslivet har et medansvar

for den dalende søgning til de diplomingeniør-uddannelser, eksempelvis maskin-, bygnings- og kemiingeniører,

der skal være med til at fremtidssikre de små og mellemstore virksomheder, SMV''er.



- Vi må konstatere, at for

mange virksomheder ikke er opmærksomme på: For det første at ansætte personer med en videregående uddannelse,

for det andet at gøre sig interessante for de studerende ved at fortælle, at der findes spændende job. En maskinfabrik

kan udmærket på sit felt være en virksomhed i international topklasse. En række virksomheder i Sønderborg-området

har været dygtige til at markere sig og er storaftagere af ingeniører, men i for eksempel Esbjerg er der for mange virksomheder, der

putter sig. Måske tror de, at de ved at sætte en annonce i avisen kan få arbejdskraften, når de har brug for

den. Det er bare langt fra sikkert, siger Flemming Just.

Viden og virksomheder

Et af midlerne til at udligne det forspring,

erhvervslivet omkring landets tre store universitetsbyer har, er ifølge Flemming Just at svagere regioner som dele af Fyn og

det sydlige Jylland blive bedre til at rive mure ned mellem viden og virksomheder.



- SMV''ere vil gradvis opdage, at deres fremtidige

overlevelse hænger sammen med evnen til at finde på nyt, at produktudvikle, og her kommer inge-niørerne ind i billedet.

Hvis de ikke er til at få fat på, står de med et problem. Det handler om den fremtidige vækst og velfærd,

og nøglen til vækst i regionerne er at få skabt en tættere kobling mellem viden og erhvervsliv, siger Flemming

Just.



Hans klare indtryk er, at universiteterne de seneste fem-seks år har fået langt mere fokus på den erhvervsvendte

indsats, og på Syddansk Universitet er mange studier gennemsyret af tanken om et tæt samspil med virksomhederne. Blot

skal universiteterne fortsat blive bedre til at komme ud og fortælle jordnært om, hvad de kan tilbyde.



Flemming Just

glæder sig over undervisningsminister Ulla Tørnæs'' nye udspil for at forbedre undervisningen i de naturvidenskabelige

fag i folkeskolen, for hvis børn tidligt taber interessen for de tekniske fag, hjælper alverdens kampagner fra videregående

uddannelser ikke.

Praktik og projekterPædagogisk tilstræber Syddansk Universitet at bygge projekter, praktikophold

og helst også udlandsophold ind i så mange af de femårige kandidatuddannelser som muligt. At tilbuddet om en mere

virkelighedsnær universitetsuddannelse ikke er tilstrækkeligt til at fastholde søgningen, er et svagt faldende

antal optagne til campus i Sønderborg, minus syv, og Kolding, minus 16, eksempler på. I Sønderborg vejer ingeniøruddannelserne tungt,

mens Kolding som de største campus er stærk inden for erhvervsøkonomi.



I Esbjerg, hvor de samfundsvidenskabelige

fag spiller en større rolle, er der en fremgang på otte pct., plus 13, hvilket er ensbetydende med, at der optages ca.

140 via den koordinerede tilmelding, KOT, og 150 ad andre kanaler til kandidatuddannelser, HD og sidefag samt udenlandske studerende.

Samlet har Syddansk Universitet et plus på 63 studerende via KOT i forhold til i fjor. Den større universitetsby, Odense,

er vinderen med et plus på 73 optagne.