Virgin tilbage i sorte tal

Selskabets salg faldt med 6,6 procent til 1,4 mia. pund eller knap 15 mia. kr. i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af

april.



Nettoindtjeningen sluttede med 9,9 mia. pund eller 105 mio. kr., hvor selskabet havde et tab på 59,5 millioner

pund i 2001/02.



Virgin Atlantics antal af passagerer faldt med 5,5 procent til 3.865 millioner, oplyser selskabet.



IT-nedtur

giver plads på vejen



(SAN JOSÉ) Silicon Valley i Californien, hvor flertallet af USAs IT-producenter har slået

sig ned, har mistet 196.200 job, siden IT-boblen bristede for tre år siden. Og det har givet langt mere plads på de lokale motorveje,

hvor folk kan køre hjemmefra op mod en halv time senere.



Hvor man før holdt i tæt kø i myldretiden

på 37 kilometer af den 45 kilometer lange motorvej 17 langs bjergkæden ved Santa Cruz, er kømulighederne i dag

nede på ni kilometer, viser en ny rapport fra IT-dalens transportmyndigheder. Faktisk har der generelt ikke været så megen

plads på motorvejene siden 1997, hvor mængden af nye IT-firmaer endnu ikke var begyndt at eksplodere i området.



I

hele Santa Clara-regionen var der for tre år siden kø på 55 procent af motorvejene. Det er nu faldet til 39 procent.











Produktiviteten





øges i USA



(NEW YORK) De amerikanere, der er så heldige at have et job, frembringer stadigt flere produkter

og tjenestydelser. Arbejdsministeriet kom i går med tal, som viser, at produktiviteten i USA steg med 5,7 pct. i andet kvartal,

hvilket er den største stigning i ni måneder.



Nu skal der kun 91 arbejdstagere til at producere, hvad 100 kunne

præstere for lidt over to år siden, da den økonomiske afmatning begyndte.



Det hæsblæsende tempo

på de amerikanske arbejdspladser gør det muligt for virksomhederne at blive ved med at skære ned. Der er nu over

ni millioner amerikanere uden job - den officielle arbejdsløshed er på 6,2 pct., hvilket for amerikanske forhold er forholdsvist

højt.



Men måske er jobtabene ved at stabilisere sig. De seneste fire uger har der i snit været under 400.000

mennesker om ugen, som har meldt sig på arbejdsløshedskontorerne for første gang for at få understøttelse.

Det er det laveste tal siden februar.







Økonomien



skrumper



(ROM) Den italienske økonomi skrumpede

i andet kvartal, fremgår det af nye tal for bruttonationalproduktet i støvlelandet. BNP faldt 0,1 pct. i tremånedersperioden

i forhold til de foregående tre måneder, da der ligeledes var tale om et fald på 0,1 pct.



Ses der på

nationalproduktet i forhold til andet kvartal 2002, var der tale om en stigning på 0,3 pct.



Såvel faldet på

kvartalsbasis og stigningen på årsbasis var som forudsagt af analytikerne.







Svenskere de



dovneste i EU



Svenskerne

og grækerne er de dovneste i hele EU, og den svenske stat den mindst effektive, viser en ny EU-rapport.



Rapporten placerer

svenskerne i bunden, når det gælder effektivitet.



Et højt sygefravær får en del af skylden for

den lave effektivitet, skriver norske vg.



Når man sætter den amerikanske effektivitet til 100, får man et tal

for Sverige på 69 og for EU som gennemsnit i EU 78.



Samtidig skriver avisen, at den svenske stat er den mindst effektive

i EU - kun overgået af Italien.







Pres på priser



Pfizer lægger restriktioner på salget af medicin

til Canada for at hindre apotekere i at sælge medicin tilbage til USA til lavere priser.



Medicinalvaregiganten Pfizer,

der bl.a. fremstiller Viagra og anti-kolesterolmidlet Liptor, har skrevet til canadiske apotekere og gjort klart, at de ikke vil levere

til grossister, skriver BBC News.



I stedet har Pfizer fortalt apotekere, at de må købe direkte fra firmaet, som

ikke vil forsyne reeksportører.



Amerikanske medicinalfirmaer er vrede over, at canadiske grossister og online-apotekere

reeksporterer tilbage til USA, hvor der er stor efterspørgsel fra ældre, der foretrækker de lavere canadiske priser.