Vinden er vendt for dansk økonomi

Danmark har nu en højere vækst end både Sverige og Tyskland, der ellers ofte trækkes frem som de to mønsterelever i Europa.

Foto: Henning Bagger. Årsagen til, at dansk økonomi nu sætter farten op, er, at der langt om længe er ved at komme gang i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer.
Læs mere
Fold sammen

Danmark er kommet betydeligt bedre gennem tredje kvartal i år end Sverige, der ellers ofte bliver rost for at være mere dynamisk og præget af større fremgang end herhjemme.

Dansk økonomi voksede med 0,4 procent i årets andet kvartal, når det ses i forhold til kvartalet før, hvilket var lidt bedre end ventet. Også i andet kvartal var der vækst i dansk økonomi på 0,6 procent, og dermed er den onde tendens fra tidligere kvartaler, hvor der var tale om direkte nedgang, langt om længe brudt.

Men Sverige kan kun kunne fremvise en vækst på 0,1 procent i tredje kvartal, og i andet kvartal havde de tilmed et fald på 0,1 procent, hvorfor Danmark igen er foran Sverige i kapløbet om at klare sig bedst på det økonomiske område.

Så flere år med stiv modvind i dansk økonomi er så småt ved at vende til medvind. Vindstyrken er dog fortsat svag, men den ventes at tage til i den kommende tid og især inde i det nye år.

Danmark har også overhalet Tyskland, der er en anden stor økonomi i Europa, der ofte roses. Bare 0,3 procent lå den tyske vækst på i tredje kvartal, mens de 17 eurolande set under ét var helt nede på 0,1 procent.

Dansk økonomi lyser også op af andre grunde. Holland har således netop fået sænket sin kreditvurdering af analysefirmaet Standard & Poor’s fra »AAA« til »AA+«. Holland har større offentlig gæld end Danmark, men det er især, fordi landets vækstudsigter er svage, at de er blevet nedjusteret.

Dermed er der nu kun ti lande i verden, der har den fineste og bedste kreditvurdering hos Standard & Poors, hvilket ud over Danmark er Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Luxembourg, Schweiz, Australien, Singapore og Canada.

Denne topkarakter er med til at give Danmark status som sikker havn i usikre tider. Det holder de danske renter nede til glæde for boligejere med gæld. Men også til gavn for den danske stat og andre, der løbende skal låne penge.

Samlet tyder de nye tal på, at væksten i hele 2013 lander lige omkring 0,4 procent herhjemme.

Det er et hak bedre end de 0,2 procent, som regeringen har forudset. Væksten på 0,4 procent i hele 2013 kan nås, hvis der i årets sidste kvartal kommer en vækst på 0,3 procent. Skulle der komme nulvækst i den sidste del af året, vil væksten samlet set for hele 2013 blive på 0,3 procent, hvilket også er marginalt over regeringens seneste skøn.

Årsagen til, at dansk økonomi nu sætter farten op, er, at der langt om længe er ved at komme gang i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer.

Den ene skuffelse har ellers afløst den anden på dette område de senere år, fordi kommunerne har holdt igen, og der ikke er kommet så meget fart på nye, offentlige investeringer i veje, jernbaner, kystsikring, renovering af skoler og meget andet, som regeringen havde håbet på.

Men nu er de offentlige investeringer pludselig oppe på 47 milliarder kroner i år, hvilket er pænt mere end de ventede 41 milliarder kroner, hvorfor noget af sidste års efterslæb indhentes.

Det offentlige forbrug, der især går til løn til de offentligt ansatte, er også steget, og er nu oppe på 525 milliarder kroner. Det er dog fortsat tæt ved fem milliarder kroner under, hvad regeringen har planlagt for hele året.

Stigningen i det offentlige forbrug ses også ved, at den offentlige beskæftigelse er steget med hele 16.000 personer det seneste kvartal, så der nu er 833.000 beskæftiget herhjemme i stat, regioner og kommuner.

Denne stigning kommer, efter at den offentlige beskæftigelse ellers er faldet med hele 36.000 personer siden begyndelsen af 2010. Også erhvervslivets investeringer er nu på vej op, hvilket kan hænge sammen med det særlige investeringsvindue, der frem mod nytår giver virksomhederne mulighed for at afskrive 115 kroner, hver gang de investerer for 100 kroner.

Lidt mere medvind er der også for eksporten, mens det private forbrug skuffer stort ved at falde 0,1 procent i tredje kvartal. Det er sket trods stigende boligpriser og aftagende inflation, derøger reallønnen trods historisk lave renter og større tillid til fremtiden.