Vilde jobdrømme frem mod 2020

Der skal fart på et jobboom nærmest uden sidestykke i historien, hvis regeringen og vismændene skal få ret i deres fremskrivninger, som lover op mod 185.000 ekstra og nye job inden 2020.

Det er kun lykkedes ganske få gange at skabe så mange nye job herhjemme på så kort tid, uden at det er endt med flaskehalse, mangel på arbejdskraft og store lønstigninger, som spolerede konkurrenceevnen i en sådan grad, at alle jobbene forsvandt lige så hurtigt, som de kom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der skal ske noget nær mirakler i dansk økonomi, hvis beskæftigelsen skal stige så meget over de kommende år, som både regeringen og de økonomiske vismænd forudser.

Finansministeriet venter således, at beskæftigelsen vil stige med 170.000 personer over de kommende fem år og frem mod 2020, mens de økonomiske vismænd er endnu mere optimistiske og forudser en fremgang på 185.000 over de kommende fem år. Det svarer til, at beskæftigelsen skal stige med op mod 37.000 fuldtidspersoner om året.

Det er kun lykkedes ganske få gange at skabe så mange nye job herhjemme på så kort tid, uden at det er endt med flaskehalse, mangel på arbejdskraft og store lønstigninger, som spolerede konkurrenceevnen i en sådan grad, at alle jobbene forsvandt lige så hurtigt, som de kom.

Overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, kalder det da også for en »udfordring« at få løftet beskæftigelsen med 185.000 personer frem mod 2020.

»Men det er ikke umuligt,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Tre mio. i arbejde

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har tilmed sagt, at beskæftigelsen skal op over tre millioner i 2025, hvilket betyder, at der også efter 2020 skal ske en ganske kraftig vækst i beskæftigelsen.

Men lige nu står økonomien nærmest stille, og i de seneste prognoser fra både regeringen og vismændene ventes »kun« 11.000 nye job i år og 15.000 til næste år, hvilket er langt under det nødvendige, hvis de opsatte mål skal nås.

»Det er ikke uproblematisk eller en selvfølge, at økonomien vil skabe 185.000 nye job frem til 2020. De 85.000 job vil følge alene af en normalisering af konjunkturerne, mens de sidste 100.000 kommer fra de reformer, der er gennemført de senere år, men som også kræver gang i efterspørgslen for at blive realiseret,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han tilføjer, at beskæftigelsen før er steget lige så meget. Det var eksempelvis tilfældet fra 1993 til 2001, hvor der kom 230.000 nye job herhjemme. Også fra 2004 til 2008 blev der skabt over 200.000 job, men det endte med en større overophedning af dansk økonomi, som var med til at forstærke den aktuelle krise. Men en fremgang på 185.000 job over de næste fem år er efter Hans Jørgen Whitta-Jacobsens opfattelse ikke så meget, at »vi får antændt samme bål som før«, hvor resultatet bliver mangel på arbejdskraft, og at lønningerne begynder at stige mere end i udlandet.

For væksten på 185.000 job vil ikke bringe beskæftigelsen op over det strukturelle niveau, som ville gælde under mere normale konjunkturer. Derfor vil en sådan stigning ikke skabe overhængende fare for faglige eller geografiske flaskehalse, som får lønningerne til at løbe løbsk.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tilføjer dog, at det trods dette meget vel kan tænkes, at slutåret for, hvornår de økonomiske vismænd venter, at beskæftigelsen når op på 2,95 millioner, og dermed er 185.000 over det aktuelle niveau, kan blive rykket ud i fremtiden til eksempelvis 2025.

»Det vil jeg ikke udelukke,« siger han.

Det er en økonomisk vækst på 2,8 procent om året fra 2015 til 2020, som vismændene har lagt til grund for deres langsigtede fremskrivninger af danske økonomi, og det vil være mere end den vækst på 2,4 procent, som eksempelvis sås herhjemme i de fire gyldne år fra 2004 til 2008.

Vækst før reformer

Chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet peger på, at væksten har skuffet stort i mange år, og at mere for tiden peger på, at krisen trækker ud, end at den står foran en brat ende.

»Jo flere år væksten skuffer, jo sværere bliver det at nå målet om at skabe 185.000 nye job. Derfor burde kræfterne koncentreres om at få gang i væksten og beskæftigelsen, frem for at lave nye, store reformer, der øger arbejdsstyrken yderligere.«

Frederik I. Pedersen tilføjer, at hvis der kommer flere reformer i de kommende år, er tallet, som beskæftigelsen skal stige med for at komme tilbage til den nye normal, ikke længere 185.000, men endnu højere.

At væksten og beskæftigelsen godt kan stige ret kraftigt, når tiderne bliver bedre, efter en så lang krise, som vi har set nu, er cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank enig i.»Men her og nu ser det ikke ud til, at væksten vil tage stort til i styrke lige med det samme. Derfor haster det ikke specielt meget med at få lavet nye reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft. Det er vigtigere at få gjort noget ved den svage vækst i produktiviteten, som er med til at holde den samlede vækst nede,« siger han.