Vil gerne hjælpe mennesker

Klinikassistent. 17-årige Amani Nasser Din er én af de mange unge kvinder med indvandrerbaggrund, som har valgt at uddanne sig til tandklinikassistent. Som praktiserende muslim har hun måttet kæmpe ekstra hårdt for en praktikplads.

- Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker, men det må helst ikke blive alt for fysisk. Jeg har ikke lyst til at stå og skære i folk.

Sådan siger 17-årige Amani Nasser Din om baggrunden for, at hun har valgt at uddanne sig til tandklinikassistent.

Tandklinikassistentuddannelsen er særdeles populær blandt unge kvinder med indvandrerbaggrund. Hele 26 procent af de unge, der er i gang med uddannelsen og har en praktikplads, har indvandrerbaggrund, mens det gælder intet mindre end 70 procent af dem, der står i kø til en praktikplads.

Da Amani Nasser Din skulle vælge uddannelse, var der flere forhold, der spillede ind, blandt andet tog hun sine forældre med på råd.

- Mine forældre guidede mig, og gav deres bud på, hvilke uddannelser der kunne være gode for mig. For eksempel syntes de godt om uddannelsen til tandklinikassistent, fordi det er en uddannelse, som jeg også kunne bruge i vores hjemland, Palæstina, hvis det skulle blive aktuelt, siger Amani Nasser Din.

For Amani har det imidlertid også været vigtigt, at uddannelsen giver hende mulighed for at læse videre til tandplejer eller tage et år på hf og læse videre til sygeplejerske.

- Jeg kunne godt tænke mig at blive selvstændig en dag. Jeg er en person, som vil trives godt med at være selvstændig, og det kan man jo blive som tandplejer, siger hun.

For Amani Nasser Din, der er praktiserende muslim og bærer tørklæde, var det lidt af en udfordring at finde en praktikplads.

- Jeg blev venligt modtaget nok, og folk sagde, at jeg snakkede pænt dansk, men der kom ingen praktikplads ud af det. Til sidst havde jeg dog heldet med mig, og fandt en praktikplads i Lyngby, siger Amani Nasser Din.

Hun har været meget glad for sin praktikplads, og både tandlægen, klinikassistenten og patienterne har modtaget hende rigtig pænt, og uden at gøre forskel. Alligevel har hun ind imellem følt sig anderledes.

- Det kan ikke undgås, at man bliver mødt med spørgsmål fra kollegerne om, hvorfor man bærer tørklæde og skal ud og bede fem gange om dagen. Jeg vil meget gerne fortælle om det, men på et tidspunkt kan det godt blive for meget, og man får lyst til at bare at passe sit arbejde i fred og ro, siger Amani Nasser Din.