Vil Draghis exit kaste Italien ud i en ny gældskrise? Der er redskaber til at forhindre det, siger cheføkonom

Mario Draghi har meldt sin afsked som Italiens premierminister. Det øger risikoen markant for politisk uro, netop som det højt gældsatte land kan se frem til en rentestigning fra Den Europæiske Centralbank. Men det får ikke Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, til at frygte en større gældskrise i EU.

Mario Draghi, Italiens premierminister, har indgivet sin afskedsbegæring til præsidenten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag meldte teknokraten Mario Draghi sin afgang som premierminister i Italien.

Og hvis man frygter, at det kan kaste Italien og EU ud i en gældskrise a la Grækenland i 2010erne, er der beroligende nyt.

I hvert fald hvis man skal tro Nordeas cheføkonom Helge Pedersen.

»Jeg tror ikke, vi er på vej til en større krise i EU,« siger Helge Pedersen.

Heller ikke selvom timingen ved et politisk ustabilt og i forvejen gældsramt Italien kan se skidt ud, netop som Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at hæve styringsrenten med 0,25 procentpoint i bekæmpelsen af den tårnhøje inflation. Og netop som den tidligere ECB-chef Draghi, der i 2021 blev sat ind som regeringsleder – da Italiens økonomiske krise eskalerede under pandemien – fratræder.

For ECB har redskaber, der kan holde hånden under Italien, selvom renten stiger, hvilket vil øge rentespændet mellem eksempelvis Italien og de retningsgivende tyske obligationer.

»ECB tillader ikke for store udsving i rentespændet, og det har de andre redskaber til at styre end styringsrenten. De har opkøbsprogrammet til at købe italienske papirer, så renten ikke stiger så meget der,« siger Helge Pedersen.

Bolværk

Når ECB opkøber italienske aktiver såsom obligationer, stiger prisen på dem, hvilket giver bankerne et incitament til at yde flere lån. Den øgede långivning får bankernes udlånsrente til virksomheder og husholdninger til at falde og kan dermed agere bolværk mod for store rentestigninger i Italien og et for stort rentespænd.

»De har også midler fra pandemiprogrammet, de ikke fik brugt fuldt ud, som de kan bruge for at sikre, at rentespændene ikke kører for kraftigt ud for de sydeuropæiske lande og forhindre en ny gældskrise i at opstå. Det er de instrumenter, de kommer til at benytte i stigende udstrækning for at holde sammen på euroområdet, hvis der opstår en krise omkring det, hvad jeg stiller mig meget tvivlende over for,« siger Helge Pedersen.

Flere EU-kritiske røster står ellers på spring for at overtage magten i Italien, men det vil ifølge cheføkonomen ikke være nok til at vælte Italien ud i en alvorlig gældskrise.

»Man har helt andre instrumenter sat op i dag, og der er en krise i Ukraine, der har gjort, at man er rykket sammen i EU, og den konstellation er Italien med i,« siger Helge Pedersen og tilføjer:

»Lad os nu se, hvor galt det kommer til at gå. At det isoleret rammer Italien i form af stigende rentespænd, det er helt sikkert, men der har man altså midler gennem opkøbsprogrammet, som Christine Legarde (ECBs topchef, red.) også har sagt, der kan bruges til at sikre, at spændet ikke kører for kraftigt ud.«