Vikarer skal følge elektriker-overenskomst

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Blot fordi en elektriker er ansat hos et vikarbureau, men arbejder for en virksomhed tilsluttet elektrikeroverenskomsten, skal vedkommende

ikke have lavere løn og ringere vilkår end de fastansatte.







Det slår en ny faglig voldgift fast i en

sag, som Dansk El-Forbund (DEF) havde anlagt.



Bravida Danmark indlejede vikarer fra vikarbureauet Your Partner ApS, der er medlem

af Dansk Smedemesterforening.



Elektrikeroverenskomsten er imidlertid indgået mellem installatørernes organisation

Tekniq og DEF, og derfor var vikarerne ikke ansat efter den gældende overenskomst for elektrikerområdet. Det var Bravida

Danmarks egne elektrikere imidlertid.



Opmanden i den faglige voldgift, tidligere højesteretsdommer Mogens Hornslet, slår

fast, at så længe vikarerne arbejder i en virksomhed underlagt elektrikeroverenskomsten, skal de også følge

denne.

Til efterretningUnderdirektør i Tekniq Kjeld Holm tager afgørelsen til efterretning, men tror ikke,

det får den store betydning udover mere administrativt arbejde.



- Alle virksomheder, som indlejer vikarer, skal gøre

vikarbureauet opmærksomme på, at de skal følge elektrikeroverenskomsten. I og med at det er en minimallønsoverenskomst,

vil lønnen jo stadig kunne være forskellig. Den fastlægges efter den enkeltes kvalifikationer, påpeger Kjeld

Holm.



Han tolker dog ikke afgørelsen sådan, at virksomhederne, der indlejer vikarer, skal tjekke lønsedler

hos vikarbureuaerne, for at sikre, at lønnen også overholder overenskomsten.

Mister overblikketVikarbureuaet

Your Partner ApS i Nyborg hæfter sig også ved, at afgørelsen giver mere administrativt papirarbejde.



Men bureuaet

har stort set altid fulgt elektrikeroverenskomsten for sine ansatte elektrikere.



I den pågældende sag var man imidlertid

presset fra andre vikarbureuaer og valgte at arbejde uden for denne, oplyser direktør Stephan L. Scavenius, Your Partner ApS.



-

Men jeg frygter, at vores folk kan miste overblikket over deres løn efter denne afgørelse. I sidste uge (før

jul, red.) havde vi en elektriker, der kørte på fire løntrin. Simpelthen fordi de virksomheder, han arbejdede

for, havde forskellige lønninger, siger Stephan L. Scavenius.



Denne problemstilling forstår forbundssekretær

i DEF Arne Hansen dog ikke.



- Der er intet til hinder for, at vikarbureauerne kan tilbyde ansatte en højere fast timeløn.

Så længe den ikke kommer under lønnen på den enkelte arbejdsplads, siger Arne Hansen.



Stephan L. Scavenius

tror dog ikke dette er muligt.



- Vi kan ikke hæve priserne meget mere, for det har virksomhederne ikke råd til, siger

Stephan L. Scavenius.