Viden for milliarder brænder inde på universiteter

Regeringen kaster milliarder af kroner efter forskningsmiljøer og universiteter i forsøget på at gøre Danmark til et af verdens mest innovative lande. Men den værdifulde nye viden når aldrig ud til virksomhederne.

Læs mere
Fold sammen

Som følge af de seneste års massive investeringer blomstrer nye ideer og innovative tanker i de danske forskningsmiljøer. Tanker, der kan og skal styrke innovationskulturen – og dermed også økonomien i det danske erhvervsliv og arbejdspladser i fremtiden – men som aldrig når ud til virksomhederne. Formidlingsdelen bliver der nemlig ikke fokuseret på.

- Man har i nogle år fyldt viden på tanken og fået skabt et stærkt fundament af innovative muligheder. Nu er det på tide, at den viden kommer virksomhederne til gode, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør for GTS, brancheorganisationer for de ni af staten godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutterne), der med tilskud fra Videnskabsministeriet har til opgave at omsætte viden til værdi i erhvervslivet såvel som samfundet generelt.

En opgave, der også er en forretning for GTS, men som der er behov for økonomisk hjælp til at løse, hvis bredden skal sikres.

- Vi har brug for, at staten går ind og tager del i den risiko, der er forbundet med at arbejde med nye videnområder. Så sikrer vi, at det når helt ud til de små og mellemstore virksomheder, siger Ragnar Heldt Nielsen, der foreslår, at regeringen øger tilskuddet til GTS-instittutterne med 710 millioner over tre år.

Det er også det niveau, der lægges op til i en international evaluering med Forsknings- og innovationsstyrelsen som afsender.

Læs forslag til hvordan viden kommer ud til virksomhederne

Uden gennembrud

GTS får opbakning af et samlet dansk erhvervsliv:

- Der er blevet postet mange milliarder i forskning og innovation. Men vi må erkende, at vi ikke har set det store gennembrud i forhold til, hvordan vi skabt en tilsvarende samfundsnytte af de investeringer, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv.

Men det nytter jo heller ikke noget, at man bliver ved med at skrue op for viden-produktionsknappen uden at sikre, at der også er aftagere til den nye viden.

- Ligeså vigtigt det er at opruste inden for forskning, ligeså vigtigt er det at styrke innovation og vidensspredning. Investeringer i de to områder skal gå hånd – ikke mindst af hensyn til de mindre og mellemstore virksomheder, der med tiltag som disse kan styrke deres konkurrenceevne gennem ny viden, siger Claus Thomsen, chefkonsulent i Dansk Industri (DI).

Smv-problem

For det er netop smv’erne, der lider under den manglende formidling af potentielt omsætningsfremmende viden fra forskningsinstitutionerne.

- 95 procent af de danske virksomheder har under 50 ansatte, og man kan ikke forvente, at de har overskud til systematisk at interessere sig for, hvad der sker på universiteterne. Derfor skal der være en brobygger, der sikrer kontakten, siger Jannik Schack Linnemann.

Hos Håndværksrådet undrer man sig såre over, at formidlingsdelen har fået i hak i tuden på den nye finanslov:

- Der er ikke noget galt i, at man satser på rammebetingelserne for forskning som eksempelvis nye laboratorier. Men det aller vigtigste er, at den nye viden kommer ud og bliver brugt i de små og mellemstore virksomheder. Den satsning kan jeg ikke se på finansloven. Faktisk er der lagt op til mindre bevillinger på det område, siger Ane Buch, vicedirektør i Håndværksrådet.

Læs forslag til hvordan viden kommer ud til virksomhederne