Vi går mange år med svag vækst i møde – se hvad det betyder for dig

I det kommende årti kommer vi til at mærke en langt mindre fremgang i vores materielle levestandard end tidligere, viser nye beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Danmark får svært ved at holde en placering blandt de ti rigeste lande i verden.

Finansminister Kristian Jensen (V) håber på, at regeringen kan lokke danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er irriterende hele tiden at have en mindre forkølelse, man ganske enkelt ikke kan slippe af med. Næsten sådan bliver det for den danske økonomi i de næste mange år. I tiåret fra 2018 og til 2027 får vi en gennemsnitlig årlig vækst pr. indbygger på omkring én pct.

Dermed vil det kommende årti blive det svageste rent vækstmæssigt i nyere tid, når vi ser bort fra rædselsårtiet fra 2008 til 2017, hvor væksten blev trykket helt i bund på grund af finanskrisen.

Både fra 1988 og til 1997 og fra 1998 og til 2007 havde vi en gennemsnitlig årlig vækst på 1,7 pct. pr. indbygger.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen fremhæver, at den svagere vækst skyldes, at vi kommer ind i et årti, hvor der bliver stadig flere ældre i forhold til antal unge. Færre danskere i den arbejdsduelige alder giver mindre vækst pr. indbygger.

»Den lavere vækst pr. indbygger betyder, at vores materielle levestandard ikke kommer til at vokse så meget, som den tidligere har gjort. Vi skal vænne os til en ny normal. Det er ikke nogen krise, men det er ikke nogen væksttal, vi skal være glade for. Jeg mener ikke, at vi bare skal læne os tilbage,« siger Torben M. Andersen.

Han erkender, at det for unge familier vil blive sværere at bygge deres tilværelse op med hus og bil, når væksten bliver svagere.

»Omvendt starter de unge på et højere niveau end tidligere. Problemet er, at når man har en lavere gennemsnitlig fremgang i væksten og levestandarden, er der større risiko for, at der er nogen, som mærker en tilbagegang. Hvis vi går tilbage til 60erne, oplevede alle en stor fremgang i deres indkomster. Der er større risiko for, at det ikke bliver tilfældet fremover,« siger Torben M. Andersen, der fremhæver, at de fleste vestlige lande vil komme ind i et årti med dårligere vækst.

»Det afgørende bliver, om vores fremgang i velstanden kan følge med udlandet. Vi har tidligere haft en målsætning om at være blandt de ti rigeste lande i verden. I den sammenhæng er en vækst på én pct. pr. indbygger nok i underkanten,« siger Torben M. Andersen.

Der bliver færre hænder

Det er den liberale tænketank Cepos, der har regnet på nye væksttal. Det er sket på baggrund af tal fra regeringen, som har lavet en fremskrivning af den danske økonomi helt frem til 2030.

I tallene kan man se, at vi i ingen af årene mellem 2020 og 2030 vil få en vækst, der er over to pct. om året. Væksten vil komme op omkring 1,6 pct. i flere af årene, men da vi samtidig bliver flere danskere, bliver vi flere om at dele kagen, og væksten pr. indbygger bliver derfor lavere.

Der er naturligt nok tale om en prognose. Væksttallene indregner den forventede udvikling i befolkningen og et skøn for, hvor meget de vedtagne reformer øger beskæftigelse.

Rent politisk håber finansminister Kristian Jensen (V) på, at regeringen blandt andet kan lokke danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Når vi ser frem mod en lavere vækst, skyldes det først og fremmest, at der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet efter 2022. Der bliver flere pensionister og færre i den arbejdsdygtige alder, og det får selvfølgelig betydning for vores samlede vækst,« siger Kristian Jensen.

»Det er derfor, regeringen flere gange sammen med Dansk Folkeparti har sænket skatten på arbejde, gjort det mere attraktivt for seniorer at udskyde pensionsalderen og blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet. Vi har løbende fokus på, om vi kan gøre endnu mere for frivilligt at få flere til at arbejde længere,« siger Kristian Jensen.

»Regeringen arbejder fortsat med at udvide arbejdsudbuddet og øge væksten, blandt andet med forslaget om at øge fribeløbet, så flere studerende vil arbejde mere,« siger Kristian Jensen.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen

»Jo højere velstand, jo mere er der råd til den bedste medicin, sundhedspleje, ældrepleje med videre.«


Vi får flere børn

Landets største oppositionsparti, Socialdemokratiet, mener ikke, at der er noget at være bekymret for med udsigten til den lavere vækst.

»Væksttallene er altid utroligt vanskelige at lave på den lange bane. Derfor bliver det nogle meget konservative skøn. Når det handler om vækstprognoserne, har man de økonomiske vismænd, der har de mest optimistiske skøn, Danmarks Nationalbank, der har de mest konservative, og så kommer regeringen midt imellem,« siger finanspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht.

Han erkender, at befolkningsprognoserne, der siger, at vi bliver flere ældre i forhold til antal unge, er forholdsvis sikre.

»Derfor har vi lavet et bredt forlig, der skal tage hånd om de udfordringer, der kommer med en aldrende befolkning. Blandt andet har vi hævet pensionsalderen. Fremadrettet har vi samtidig fået den bonus, at der i de her år bliver født flere børn. Når der bliver født flere børn, kan vi på længere sigt få en højere vækst, selv om der på kort sigt bliver mere pres på de offentlige kasser. Men vi har sikret os, at der er råd til det,« siger Benny Engelbrecht.

Mere råd til det gode liv

Ser man på væksttallene i et internationalt perspektiv, har Dansk Erhverv foretaget en sammenligning af væksten pr. indbygger i de sidste ti år i EU-landene. Og her klarer vi os ikke særlig godt. Vores vækst pr. indbygger ligger pænt under gennemsnittet for EU-landene og betydeligt under både Sverige og Tyskland.

Det kan skyldes, at Danmark blev hårdere ramt af finanskrisen end de to nabolande.

Både cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, og Dansk Erhverv mener, at regeringen skal sætte ambitionsniveauet op for at prøve at skabe muligheder for ekstra vækst i det næste årti, så vi igen kan komme højere op på den internationale rangliste.

»Vi skal øge vækstpotentialet i dansk økonomi, fordi øget velstand giver mere velfærd i bred forstand. Jo rigere vi er, jo mere har vi råd til det gode liv med en god bolig, spændende ferierejser, god mad med videre. Og jo højere velstand, jo mere er der råd til den bedste medicin, sundhedspleje, ældrepleje med videre,« siger Mads Lundby Hansen.

»Så selvfølgelig skal vi stræbe efter at øge velstanden. Og der er et betydeligt reformpotentiale til at understøtte det. Der skal gang i vækstreformerne«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at den danske økonomi er ganske godt kørende, når det gælder de offentlige finanser. Der er et råderum i den danske økonomi på mange milliarder kroner.

»Hovedudfordringen er vækstudsigterne. Min opfordring er, at man anvender så stor en del af råderummet som muligt frem mod 2030 på tiltag, der øger vækstpotentialet. Derfor bør man sænke de mest væksthæmmende skatter og afgifter,« siger Mads Lundby Hansen.

Underdirektør i Dansk Erhverv, Jes Brinchmann Christensen, er meget på linje med Cepos. Han mener ligeledes, at det bliver afgørende at have fokus på skatten.

»Vi har et vækstproblem i Danmark, og hvis vi skal gøre noget ved det, kræver det, at vi tager fat i nogle af de grundlæggende greb, som vi ved, virker. Vi har et ønske om, at det ikke skal være umuligt eller ildeset at diskutere aktieskat, udbytteskat og topskat. Det er tre redskaber, som vi ved øger incitamenterne til at investere i ny teknologi, til at arbejde mere og investere i virksomheder,« siger Jes Brinch Christensen.

»Regeringen og Folketinget laver flere udmærkede initiativer, men vi mangler at svare på det helt grundlæggende spørgsmål, om vi ligger på det rigtige niveau med vores skatter. Den diskussion er vi nødt til at have, når vi har haft nogle år med lav vækst og ser ind i en række år med yderligere lav vækst – ikke mindst sammenlignet med andre lande,« siger Jes Brinch Christensen.