Vi arbejder flere timer

Ledigheden tordner i vejret. Alligevel arbejdede danskerne samlet flere timer i første kvartal i år.

Læs mere
Fold sammen
Selv om arbejdsløshedskøen i Danmark stiger kraftigt, arbejder danskerne samlet flere timer, viser tal fra Danmarks Statistik for første kvartal af 2009.

I alt præsterede 2,8 millioner personer 1.115 millioner timer i første kvartal - en stigning på 0,3 procent. Danmarks Statistik forklarer, at en væsentlig baggrund for stigningen i de præsterede timer er, at påsken i år i modsætning til sidste år først lå i andet kvartal.

Stigninger er drevet af, at der inden for det offentlige blev flere beskæftigede, som samtidig arbejdede flere timer. I den private sektor faldt antallet af timer med én procent. Men da lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor faldt med tre procent, arbejdede hver person i gennemsnit flere timer.

/ritzau/