Velkendte annoncehajer raserer danske firmaer

Vogt dig for breve fra Dansk Internet Register. Det tyske svindlerfirma er – igen – på spil for at lænse danske virksomheder.

Efter at have ligget i dvale i godt et år, går det tyske fupfirma Dansk Internet Register igen på rov blandt danske virksomheder for at ribbe dem for tusinder af euro.

ErhvervsBladet.dk har modtaget flere henvendelser fra læsere, som i de seneste dage er blevet kontaktet med et falskt tilbud om at få opdateret deres firmaoplysninger på et erhvervswebsite. Men skriver modtagerne under på brevet bliver de bondefanget til at betale små 1.000 euro hvert år igennem tre år.

Lige under den streg, hvor man sætter sin underskrift, står der nemlig med ganske, ganske småt, at man binder sig til den treårige aftale.

Bag fupnummeret står Dansk Internet Register, som ErhvervsBladet.dk tidligere har advaret imod.

For det er meget let at komme til i god tro at skrive under og ryge i nettet. Det fortæller en af modtagerne af svindlerbrevet, Henning R. Andersen, ejerleder i Andersen Chucking Systems ApS, Havdrup, som sælger værktøj til maskinindustrien. Han lugtede dog lunten, allerede før han åbnede brevet.

- De kan sagtens snyde en. Men jeg undrede mig over at få et brev fra England med returadresse til Tyskland og med dansk tekst. Så allerede da ringede klokkerne, fortæller Henning R. Andersen.

Fup-side med firmaerSer man på Dansk Internet Register hjemmeside, kan man godt få indtryk af, at firmaet er reelt nok. Men der er tale om en ’skin-hjemmeside’, fortæller Henning R. Andersen.

- Man kan godt finde sin egen virksomhed på websitet, men hvis man forsøger at finde frem til sig selv ved at søge på nogle af de ord, som ens firma skulle dukke op på, sker der ingenting, siger han.

At Dansk Internet Register er godt i gang med at ville franarre danske firmaer en masse penge, bekræfter Håndværksrådet.

Her har man inden for de seneste dage også modtaget henvendelser fra forargede medlemmer, som er blevet kontaktet af fupmagerne.

Nægt at betaleSeniorjurist Jeppe Rosenmejer opfordrer alle, som får brevet, til at smide det ud.

- Hvis man ikke svarer på det, så sker der ikke noget. Hvis man er kommet til at svare på det og får en opkrævning, vil jeg opfordre dem til ikke at betale. Så kommer der nok nogle rykkerbreve på et tidspunkt, men dem skal man ikke give efter for, siger seniorjuristen, der også tidligere har rådgivet medlemmer, som har været i kløerne på annoncehajerne. Hidtil har Jeppe Rosenmejer ikke oplevet, at virksomheder, der nægtede at betale, fik problemer.

Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.