Vattenfalls gigantsatsning lammet

Protester fra lokalbefolkningen i både Nordjylland og Nordtyskland har indstillet energikoncernen Vattenfalls storstilede milliardsatsning på CO2-lagring i undergrunden.

Vattenfall-medarbejder Jørgen Broen udpeger området nordvest for Aalborg, som den svenske energigigant har udset til lagring af opsamlet CO2 i undergrunden. Men den lokale modstand er massiv, og lodsejerne er klar til at blokere med traktorer mod projektet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup
Udsigten til at gå rundt på et kæmpe underjordisk lager af opsamlet CO2 vækker så megen modstand, at et af Europas største energiselskaber, svenske Vattenfall, har måttet sætte sine ambitiøse planer for CO2-lagring, også kendt som CCS, på standby. Vattenfall, der driver fem kraftvarmeværker og godt 400 vindmøller i Danmark, planlægger at lagre store mængder CO2 fra deres elproduktion på Nordjyllands Værket i undergrunden lidt nordvest for Aalborg.

Vattenfall havde oprindeligt planlagt at gennemføre seismiske undersøgelser i løbet af sommeren, men lokale lodsejere har nægtet Vattenfall adgang til deres jord. Som en konsekvens må Vattenfall nu udskyde tidshorisonten for projektet i Nordjylland med op til to år. Dermed forventer Vattenfall tidligst, at projektet kan være klar i 2015. Godt 1,8 mio. ton CO2 om året skal der efter planen lagres i den nordjyske undergrund.

»Vattenfall har udpeget et område på ca. 5.500 hektar nordvest for Aalborg som muligvis egnet til deres kommende CCS-projekt. Men grundejerne af ca. 2.000 hektar i det område har indtil videre nægtet Vattenfall adgang til deres jord. For hvorfor skal vi udsættes for risikoen ved en ukendt teknologi? Vi ved hverken, hvad det vil gøre ved vores helbred, ved jordens værdi eller ved muligheden for at drive landbrug i området, hvis Vattenfall får trumfet deres projekt igennem,« siger Asger Møller Madsen, landmand og talsmand for modstanderne af Vattenfalls nordjyske CCS-projet.

Skeptiske tyskere
Samtidig er Vattenfall også stødt på store problemer ved selskabets pilotanlæg for CO2-opsamling på det nordtyske kraftværk Schwarze Pumpe. Projektet i Nordtyskland, der ellers efter planen skulle være begyndt på CO2-opsamling allerede dette forår, har ikke kunnet opnå de fornødne tilladelser og er derfor udskudt. Alene dette projekt har Vattenfall indtil videre investeret omkring en halv mia. kroner i.

»Vores projekt ved Schwarze Pumpe var planlagt til at begynde i marts eller april i år, men vi har endnu ikke tilladelsen. Det skyldes, at den lokale befolkning sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden i projektet. Folk er meget, meget skeptiske,« sagde Staffan Gortz, chef for Vattenfalls CCS-projekter, for nylig til den britiske avis The Guardian.

Fremtiden usikker
Dermed er det uklart, hvor meget held Vattenfall får med sit ambitiøse – og kostbare – CCS-projekt, der ellers skulle være med til at nedsætte energiselskabets CO2-udslip drastisk. Vurderinger lyder, at Vattenfall har afsat langt over en mia. kroner til CCS-teknologien.

Både i Europa og USA har man det seneste år satset stort på CCS i håbet om, at man med tiden kan afbrænde »rent« kul, naturgas og olie i kraftværkerne og sende drivhusgassen CO2 dybt nede i undergrunden på land eller til havs.

»Det er en alvorlig trussel mod CCS-teknologien, hvis lokale protester, der bunder i manglende kendskab til teknologien, bremser opførelsen af pilotværker. CCS er en helt nødvendig teknolog, hvis vi skal holde temperaturstigningerne på højst to grader. Det er simpelthen ikke realistisk at gøre verden fri af kul på få år, og derfor er muligheden for at lagre udslippet fra kraftværkerne noget, vi må benytte os af,« siger Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen.

Han mener, at Danmark er et oplagt sted at udvikle teknologien:

»Ud over at vi har den rigtige undergrund til det, så har vi også nogle af verdens mest effektive kraftværker, der desuden er forbundet til fjernvarmenettet. Effektiviteten og udnyttelsen er nødvendig som udgangspunkt, fordi CCS nedsætter effekten af værket,« siger Anders Stouge.

Vil blokere med traktorer
Vattenfall har nu bedt Energistyrelsen om tilladelse til at etablere CO2-lagret i den nordjyske undergrund. Ifølge Asger Møller Madsen har Vattenfall oplyst, at de eventuelt vil bruge undergrundsloven for at sikre sig adgang til jorden ved de lodsejere, der ikke frivilligt vil give adgang til deres jord:

»Skulle det komme dertil, så må vi jo blokere dem adgang med vores traktorer. Vi har ikke tænkt os at give os i den her sag,« siger Asger Møller Madsen.

Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra Vattenfalls danske division.