Vattenfall og DONG: Støtten er på lånt tid

Lige så længe vindmøller har snurret, har de suget støttekroner ud af statskassen. Men den virkelighed ændrer sig snart, vurderer både DONG og Vattenfall.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Vindmøller har gjort din elregning 14 procent dyrere, de er mindre konkurrencedygtigt end kulkraftværker, og bedst som prisen for vindmøller på land begynder at give mening, banker man møllerne op ude på havet.

Kritikere af vindenergi har ikke manglet ammunition de senere år, og kritikken cirkler ofte om ét punkt: Vindmøller er for dyre og kræver for mange støttekroner. Det får vindmøller – og i særdeleshed havvindmøller – stadig. Men to af Nordeuropas største energiselskaber, DONG Energy og Vattenfall, vurderer begge, at de omfattende støtte-regimer kun eksisterer på lånt tid.

»Vi vil ikke se regeringer, der bare smider penge ind i systemet. De kan hjælpe producenterne med at presse omkostningerne ned, men i det lange løb, får vi ikke subsidiering,« siger Magnus Hall, administrerende direktør i Vattenfall.

Pris på vej ned

I denne uge har det europæiske vindagentur afholdt sin store offshore-konference i Bella Center i København.

Det helt store tema for såvel de store spillere som underleverandørerne har været, hvordan man samarbejder bedre, så vindenergi kan blive billigere.

DONG Energy er det selskab, der har haft den klareste stemme i debatten om omkostningsreduktioner. Energiselskabet har slået fast, at man vil kunne levere til en pris på 100 euro for en megawatt-time i 2020.

»Vi er fuldt opmærksomme på, at støtten bliver mindre med tiden, lige som vi bliver billigere. Og de ting skal gå hånd i hånd. For når vi får støtte til at etablere en pipeline, skal vi levere tilbage og vise, at vi kan levere de her omkostningsreduktioner,« siger Claus Hviid Christensen, der er vice president i DONGs Wind Power division.

Alvorlige konsekvenser

I forbindelse med åbningen af konferencen var Claus Hviid Christensen inviteret på scenen til en snak om branchens fremtid. Her sagde han, at man ville være out of business, hvis ikke man realiserede omkostnings-reduktionerne.

Helt så kraftigt ridsede han det dog ikke op, da Berlingske Business fangede ham efterfølgende.

»Det er ikke så sort-hvidt. Men det vil være alvorligt. Vi er dem, der har været klarest i mælet, og derfor skeler alle på markedet til os. Hvis ikke vi når målet, vil det have nogle meget uheldige følgevirkninger,« siger Claus Hviid Christensen.