Valutafond advarer: Forbrugerne skal selv betale de tårnhøje energipriser – på nær denne gruppe

De europæiske regeringer skal skifte strategi, hvis de vil undgå, at den høje inflation fortsætter, lyder det fra Den Internationale Valutafond. I stedet støtter de dansk løsning.

Det er blevet markant dyrere at være dansker – men det gælder også for indbyggerne i en lang række andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du har nok selv bemærket det. Det er blevet dyrere at leve. Det gælder både, når du står i supermarkedet og køber ind, og når du tænder for varmen derhjemme.

Men en række europæiske regeringer skal skifte strategi, hvis de vil undgå, at inflationen og de eksploderende energipriser fortsætter. Det skriver Den Internationale Valutafond i et nyt analysepapir.

Kort fortalt har flere af de sydeuropæiske regeringer samt Tyskland og Østrig reageret på de stigende priser ved at betale en del af slutbrugerens energiregning.

Men det skal stoppe, varsler Den Internationale Valutafond (IMF), da forbrugerne på den måde får et reelt incitament til at spare på energien og sænke efterspørgslen, der er det bedste redskab til at tøjle inflationen.

Den i forvejen dyre naturgas er i Europa steget med 130 procent, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022.

IMF vurderer, at europæernes leveomkostninger er steget med syv procent i år som følge af de høje energipriser.

Men de finanspolitiske tiltag skal ifølge IMF fokuseres mere på at yde støtte til lavindkomsthusholdningerne frem for at skærme alle borgere fra de høje priser.

Med andre ord: Det er kun de borgere, der for alvor har brug for hjælpen, der skal have det. Ellers risikerer inflationen at løbe endnu mere løbsk.

I april vedtog S-regeringen i samarbejde med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne, at udbetale den såkaldte varmecheck til over 400.000 husstande, der blev vurderet til at have en årlig indkomst på under 650.000 kroner og som har en af de opvarmningsformer, der er påvirket af prisstigningerne.