Vælg den rigtige uddannelse og scor kassen

Øget satsning på uddannelse af enhver slags giver store økonomiske afkast - både for den enkelte og samfundet. Se, hvilken uddannelse du skal vælge, hvis du vil leve på første klasse.

Hvis man tager en uddannelse uanset hvilken, vil man bidrage mere til samfundet og sin egen livsindkomst. Bankassistenter og sekretærer giver det bedste afkast i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af de bedste investeringer, der kan foretages i Danmark, er at bruge penge på uddannelse. Det er tilmed både den enkelte, der får mere i løn og mere spændende opgaver, og samfundet som helhed, der får gevinst. Og så er det faktisk alle slags uddannelser, der kaster store afkast af sig, viser en ny analyse.

Alle danskere med en uddannelse bidrager således markant mere til samfundets velstand og vækst end ufaglærte.

Se billedserien:

Det er privatøkonom Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet, der har sat præcise tal på, hvor meget uddannelse kaster af sig. Hun har gjort op, hvor meget forskellige personer tjener hen over et helt liv. Det er sket ved at se på, hvor meget eksempelvis en skolelærer eller ingeniør typisk tjener over et arbejdsliv og herfra trække de perioder fra, hvor personer som disse typisk er arbejdsløse, syge, på barsel eller væk fra arbejdsmarkedet af anden grund.

Der er også taget højde for, at der er store forskelle på, hvornår folk med forskellige uddannelser både kommer ind på og forlader arbejdsmarkedet.

Fra denne livsindkomst er så desuden fratrukket samfundets udgifter ved at sende folk gennem gymnasiet og siden også gennem en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Mindre arbejdsløs og syg

Konklusionen på undersøgelsen er klar: Gevinsten vokser for samfundet, jo længere uddannelsen er.

»Det skyldes ikke kun, at højtuddannede får bedre job med høje lønninger. Personer med bare lidt uddannelse, rammes også mindre af arbejdsløshed, går senere på pension og bliver også mindre syge end andre grupper,« siger Mie Dalskov Pihl.

I top med de højeste livsindkomster før skat er økonomer, læger, jurister og ingeniører. De tjener typisk mere end 25 millioner kroner brutto hen over et arbejdsliv, hvilket er mere end 15 millioner kroner mere end de ufaglærte.

Se her: Hvor de unge helst vil arbejde

»For alle personer med lange videregående uddannelser under ét er velstandsbidraget til Danmark på 22 millioner kroner per person. Det svarer til, at livsindkomsten for akademikere er mere end dobbelt så høj, som hvis de samme personer ikke havde taget en uddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.

Sekretærer giver mest

Men også erhvervsuddannede er en god forretning for både den enkelte og samfundet. De kommer typisk op på en livsindkomst på 12,8 millioner kroner, hvilket er 2,5 millioner kroner mere end ufaglærte, der ligner erhvervsuddannede mest muligt, siger Mie Dalskov Pihl.

»Så det svarer til, at samfundet får en gevinst på hele 23,6 procent ved at uddanne ufaglærte til faglærte.«

Der er dog stor variation mellem de forskellige uddannelsesgrupper. SOSU-hjælpere bidrager typisk med 9,0 millioner kroner, når udgifterne til uddannelse er trukket fra, mens livsindkomsten er oppe på 16,3 millioner kroner for elektrikere og el-montører. Men det er bankassistenter og sekretærer, der giver de største afkast. Her er livsindkomsten 3,6 millioner kroner større end blandt de ufaglærte, som gruppen har mest tilfælles med, svarende til et afkast på 33,7 procent.

Danmark har tæt ved 700.000 ufaglærte, så potentialet ved øget uddannelse er ganske stort. Antog man således, at alle ufaglærte blev løftet op på et højere kompetenceniveau og ville få en livsindkomst, der er bare to millioner kroner højere, ville det udløse en samlet gevinst for det danske samfund på 1.400 milliarder kroner. Det er noget, der er tæt på at kunne fordoble den danske velstand, eftersom det danske bruttonationalprodukt i disse år er omkring 1.750 milliarder kroner.