Regeringens og oppositionens forhandlere om den højtprofilerede vækstplan er gået på påskeferie med uforrettet sag, og fra alle sider lyder det, at der fortsat er mange knaster, der skal ryddes af vejen. Ikke desto mindre tegner der sig allerede nu et billede af, hvilke krav oppositionen kan få igennem, og hvor regeringen ikke vil give sig.
Berlingske Business erfarer, at regeringen er indstillet på at imødekomme den samlede oppositions krav om afgiftssænkninger, der kan mindske grænsehandlen. Derimod er der indædt modvilje mod både Venstres krav om yderligere sænkninger af energiafgifterne og kravet om et stramt fortolket byrdestop for erhvervslivet frem til næste valg.
Analysen i regeringen er, at en sænkning af afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer som øl og sodavand kan gennemføres relativt smertefrit i modsætning til en række andre krav fra oppositionen. Samtidig vender afgifterne den tunge ende nedad, da de rammer lavtlønnede forholdsvis hårdt. Det er dog fortsat uklart, hvor meget afgifterne bliver sænket, men oppositionen vil formentlig kræve en markant sænkning for ikke at tabe ansigt.
Derimod ser kravet om en yderligere sænkning af energiafgifterne mere end svært ud for Venstre. I udspillet til en vækstplan lægger regeringen i forvejen op til at sænke produktionsrelaterede afgifter på energi, men Venstre ønsker derudover at få genåbnet energiforliget for at få sænket den såkaldte PSO-afgift. Det er en afgift på elregningen, der finansierer udbygningen af vedvarende energi.
Venstre var selv med til at indgå energiforliget, der blev aftalt med alle folketingets partier på nær Liberal Alliance. I regeringen ser man en åbning af forliget som udelukket, og man er i det hele taget modvillig over for yderligere tiltag, der kan give regeringen en mindre grøn profil.
Ud over grænsehandelsfølsomme varer og energiafgifter fokuserer Venstre bl.a. på en selvstændig vækstpakke til små og mellemstore virksomheder. Ifølge Berlingskes oplysninger undersøger regeringen i øjeblikket forskellige muligheder for at hjælpe små virksomheder og dermed imødekomme Venstre. Der kan blandt andet blive tale om nye tiltag for at lette adgangen til kapital og hjælp til iværksættere.
En stor fortsat knast i forhandlingerne er Venstres sidste hovedkrav om et byrdestop for erhvervslivet frem til næste valgperiode. Venstre argumenterer med, at regeringen ikke skal kunne udforme en vækstplan med de borgerlige den ene dag for derefter at gennemføre afgiftsstigninger med Enhedslisten den næste dag.
I regeringen frygter mange imidlertid, at et byrdestop vil betyde, at man kommer til at mangle fleksibilitet i forhold til fremtidige finanslove mm. Adskillige ministre, herunder statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), har understreget, at man ikke har intentioner om generelle afgiftsstigninger, men alligevel hersker der en frygt for, at man kommer til at binde sig på hænder og fødder.
Spørgsmålet er, om man kan blive enige om et løst defineret byrdestop, der giver regeringen en vis fleksibilitet, men omvendt gør det umuligt at gennemføre større generelle afgiftsstigninger.
De Konservative, der går til forhandlingerne om en vækstplan sammen med Venstre, har desuden et krav om en udvidelse af boligjobordningen, så den også kommer til at inkludere sommerhuse.
Ordningen skal give mulighed for at fratrække udgifter til bl.a. istandsættelse af boligen og rengøring, og regeringens holdning til en udvidelse er endnu ikke afklaret. Flere regeringskilder taler dog om, at man kan løbe ind i problemer med EU, hvis man afgrænser ordningen til sommerhuse i Danmark. Samtidig er der ingen, der ønsker at give tilskud til renovering af danskeres sommerhuse i resten af Europa. Det er dog fortsat uvist, om det er muligt at sammenstrikke en gangbar model.
Samtidig har Dansk Folkeparti (DF) meldt ud, at man er klar til at indgå en aftale uden V og K, hvis regeringen er klar med indrømmelser. Det vil dog kræve, at man lader pengene fra reformer af SU og kontanthjælp blive i den offentlige sektor, og man vil dermed mangle finansiering til en del af vækstplanen. DF ønsker slet ikke at sænke det offentlige forbrug fra det oprindelige mål om 0,8 procent årligt, og i regeringen har mange svært ved at se, hvordan man kan lave en aftale med DF uden at udhule vækstplanens ambitioner.
Man er fortsat et godt stykke vej fra en aftale, men analysen i regeringen er, at V og K under alle omstændigheder må tage positivt imod en vækstplan finansieret af lavere offentligt forbrug og reformer af kontanthjælp og SU-systemet.
Udspillet ligger i forvejen tæt på både Venstres og de Konservatives ønsker, og i store dele af regeringen hersker der en indædt modvilje mod nye store indrømmelser.
Det oprindelige udspil fra slutningen af februar bliver formentlig suppleret med en lettelse af afgifter på øl og sodavand, en vækstpakke for mindre virksomheder og måske et par yderligere mindre tiltag. Men derudover skal man næppe forvente store afvigelser fra regeringens udspil.