Vækstplan, Facebook-dom og karrierespring

Foto: Sophia Juliane Lydolph.
Læs mere
Fold sammen

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er klar med en ambitiøs vækstplan, der skal fastholde og udvikle industriproduktionen i Danmark. Det indebærer en omfattende brug af digitalisering og robotter. Ministeren skyder projektet i gang samtidig med sin deltagelse i World Economic Forum i Davos, der begynder i aften.

Kan du huske Andreas Hinsching, som fra den ene dag til den anden fik stoppet sine sygeforsikringsudbetalinger, fordi PFA havde set et Facebookbillede af ham på en ferie, hvor han ifølge PFA overbevisning så »solbrun og smilende« ud. Nu har PFA skiftet standpunkt og vil genoptage udbetalingerne til Andreas Hinsching.

Mandagens nyhed om at danskeren Kasper Rørsted bliver topchef i Adidas, fik milliarder af kroner til at skifte hænder på de tyske børser. Læs portrættet af den succesfulde erhvervsmand, der er en af de danskere, der har den højeste placering i internationalt erhvervsliv. Og læs også erhvervsredaktør Peter Suppli Bensons blog om Rørsted.

Ved otte-tiden skulle enzymkoncernen Novozymes offentliggøre sit årsregnskab for 2015. Se i øvrigt Business-kalenderen.

Dagens jourhavende er Sonny Wichmann