Vækstinitiativer er lige om hjørnet

Efter flere udskydelser er regeringen snart klar med de vækstinitiativer, der blev bebudet af statsminister Helle Thorning-Schmidt i nytårstalen. Der bliver tale om en stribe mindre væksttiltag og ikke én samlet plan.

Foto: Keld Navntoft. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede allerede nye vækstinitiativer i nytårstalen, men siden har andre politiske udspil og dagsordener forsinket arbejdet. ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

Regeringens længe ventede vækstinitiativer, der skal hjælpe pressede landsdele og yde målrettet hjælp til udvalgte brancher, er lige på trapperne.

De nye tiltag er blevet udskudt over flere omgange, men ifølge Berlingske Business’ oplysninger, er det planen at lancere vækst-initiativerne drypvist de kommende uger og i løbet af maj.

»Vi ser en stigende vækst i Danmark, men der er fortsat områder i økonomien, hvor det er nødvendigt at skubbe væksten rigtigt i gang. Derfor vil regeringen inden et valg præsentere vækstinitiativer på en række målrettede områder,« siger finansminister Bjarne Corydon (S), der ikke vil løfte sløret for, hvad der konkret er i vente.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede allerede nye vækstinitiativer i nytårstalen, men siden har andre politiske udspil og dagsordener forsinket arbejdet.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger står det nu klart, at der ikke bliver tale om ét samlet udspil i stil med vækstpakkerne i foråret 2013 og 2014. I stedet bliver der tale om en række tiltag, som bliver fremlagt løbende, og det vil være initiativer i væsentlig mindre målestok end de foregående års vækstplaner, der hver især skulle løfte BNP med seks mia. kr. frem mod 2020. Netop fordi der ikke er tale om et samlet udspil omtaler regeringstoppen konsekvent det nye udspil som »vækstinitiativer« og ikke en decideret »vækstplan«.

De nye tiltag vil ifølge Berlingske Business’ oplysninger fokusere på målrettet hjælp til enkelte brancher og bestemte landsdele med lav vækst. Det bliver omvendt ikke et udspil med generelle forbedringer for dansk erhvervsliv, som det blev set i de forrige vækstplaner.

En del af initiativerne er centreret omkring afregulering, der kommer landdistrikterne og dele af industrien til gode. Regeringen har blandt andet overvejet mulighederne for at gøre bestemt byggeri mere fleksibelt i dele af landdistrikterne, og det kan komme på tale at indføre mindre restriktive krav om anvendelsen af bygninger på landet. Et nedlagt landbrug kan f.eks. i dag være svært at få godkendt til en vognmandsvirksomhed, og regeringen vil fremlægge en række »gratis vækstinitiativer« via afregulering. De nye vækstinitiativer vil samtidig indeholde flere tiltag, der er møntet på at forbedre vilkårene for iværksættere.

Det er derudover et åbent spørgsmål, hvordan vækstinitiativerne skal spille sammen med anbefalingerne fra regeringens produktionspanel, der lander på erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) bord i næste måned.

Produktionspanelet skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre flere danske industriarbejdspladser, og målrettede væksttiltag rettet mod produktionsdanmark vil passe perfekt til ønsket om at rette hovedfokus mod landområderne og mindre byer. Flere bevillinger til produktionsforskning samt målrettede afgiftslettelser og afregulering kan i første omgang komme på tale.

En del anbefalinger fra produktionspanelet vil dog kræve længere tids politisk bearbejdning, og en stor del af opfølgningen må derfor utvivlsomt vente til næste valg- periode.

Til gengæld har regeringen ifølge Berlingske Business’ oplysninger bl.a. overvejet at fjerne begrænsningen på virksomhedernes mulighed for underskudsfremførsel. Det vil i så fald betyde, at danske virksomheder bedre kan udnytte tidligere underskud, når de bl.a. gennemfører store investeringer med lang investeringshorisont.

Det står under alle omstændigheder klart, at regeringen ikke ønsker en kontroversiel plan, der kan skabe problemer med fagbevægelsen eller det socialdemokratiske bagland. Derfor kan dansk erhvervsliv glemme alt om en sænkning af selskabsskatten eller topskatten, ligesom lavere aktieavanceskat og udbytteskat heller ikke kommer på tale.

I de store erhvervsorganisationer glæder man sig over udsigten til snarlige vækstinitiativer, selv om forventningerne er markant lavere end op til de foregående vækstplaner.

»De fleste har haft fornemmelse af, at der ikke er mange penge at bruge denne gang. Men man kan nå langt ved at afregulere i kombination med en række mindre afgiftslettelser. Det vil f.eks. være oplagt med bedre afskrivningsregler på hardware og flere andre ting. Vi håber også på en sænkning af afgifterne på servicevirksomhedernes rumvarme,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

I både DI og Landbrug & Fødevarer tager man behersket pænt imod udsigten til flere væksttiltag, mens LO tirsdag ikke ønskede at kommentere udsigterne til vækstinitiativer.