Væksten svigter trods kraftigt fald i olieprisen

Nye fald natten til torsdag har givet verden de laveste oliepriser i et tiår. Vækst og investeringer »burde boome«, siger økonomerne. Men det sker bare ikke.

Foto: KAREN BLEIER

Så røg olieprisen ned under 47 dollar, og der er ikke tegn på, at den har nået bunden.

Prisfaldet er historisk voldsomt; ser vi bort fra et par uger midt under finanskrisens værste tid, skal man mere end ti år tilbage i tiden for at finde lige så lave oliepriser som dem, der er blevet noteret de seneste døgn.

Det seneste kraftige prisdyk skal være fremkaldt af nyheden om, at de amerikanske olielagre er vokset, hvor alle havde ventet, at de var faldet, men der ligger et langt prisfald forud. En del af forklaringen kan være en kamp mellem saudiarabiske og amerikanske producenter om markedsandele, men hvis saudierne havde ventet at kunne klemme de amerikanske fracking-producenter ud af markedet ved at presse prisen, så har de taget fejl; Saudiarabien og USA pumper fortsat om kap.

Det burde være godt nyt for alle, som importerer energi.

»Et fald i olieprisen virker som en form for skattelettelse til forbrugere og virksomheder; det understøtter i den grad forbrug og investeringer, og det virker ganske hurtigt,« forklarer chefanalytiker Tore Stramer, Nykredit.

Prisfald uden effekt

Men desværre virker det ikke rigtigt; væksten reagerer ikke på stimulansen. I sidste uge viste nye tal, at eurozonens økonomi voksede med 0,3 procent i andet kvartal – ikke mere trods et historisk voldsomt fald i olieprisen. Og det bekymrer økonomerne lidt.

»Det er klart, at effekten af faldet i olieprisen allerede burde have spillet ind på realøkonomien i de olieimporterende lande,« siger Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen.

»Og det er ikke et ubetydeligt bidrag, vi taler om. Jeg vil sige, at på globalt plan burde det hidtidige fald i olieprisen kunne løfte væksten godt et halvt procentpoint. Hvor meget af det er så materialiseret nu? Ja, vi kan i hvert fald konstatere, at i USA er der ikke tale om det opsving i det private forbrug, man kunne forvente som følge af, at benzinprisen er faldet ret kraftigt.«

Burde boome

I Europa bliver virkningen på benzinprisen relativt mindre kraftigt, fordi alle europæiske lande har høj beskatning af benzin. Men også her har forbrugerne fået flere penge at bruge på andre ting, fordi benzin og fyringsolie er blevet billigere. Men de holder igen, og det samme gør virksomhederne.

»Vi ser ikke rigtig en stigning i hverken det private forbrug eller investeringsaktiviteten,« siger Helge Pedersen.

»Man foretrækker at konsolidere sig og nedbringe gæld. Måske er man lidt bekymret for, hvad det er for et økonomisk miljø, vi befinder os i. Det er blevet sværere låne penge, der er større krav til egenfinansiering, og rigtig mange private ønsker ikke at opretholde samme gældskvote som før krisen.«

Det er ikke kun energipriserne, som falder; også råvarepriserne falder over en bred kam, og også det burde give større lyst til at forbruge og investere.

»Investeringsaktiviteten burde boome som følge af de billigere råvarer, og som følge af nulrenterne. Men det sker bare ikke. Det må være, fordi der ikke tillid nok til fremtiden blandt investorerne,« siger Helge Pedersen.

Og Tore Stramer kan da også pege på flere grunde til, at investorerne mangler tillid.

»Der er en lang række faktorer, som trækker ned, blandt andet eskaleringen af den græske krise hen over sommeren, de geopolitiske spændinger med Rusland og de begyndende svaghedstegn i kinesisk økonomi,« siger han.

Et plaster på såret

Men vi må trøste os med, at uden faldet i olieprisen ville det have set edndnu værre ud med væksten.

» Jeg er overbevist om, at den lave oliepris i dén grad understøtter den økonomiske aktivitet i Europa,« siger Tore Stramer.

»Så fortegnet på væksten kunne meget vel have været et andet, hvis vi ikke havde set dette ganske markante fald i olieprisen.«