Vækstbørser i klemme

Det går sløvt på de europæiske børser for mindre og mellemstore virksomheder, de såkaldte vækstbørser.

Antallet af noterede selskaber er begrænset og aktiehandlen går trægt.


Den triste billede tegnes i en ny rapport

fra revisions- og rådgivningsfirmaet Grant Thornton. Firmaet har analyseret de i alt 20 europæiske vækstbørser

og konklusionen er nedslående.


- Set over en bred kam har vækstbørserne ikke slået igennem. Man er langt bagud

i forhold til det amerikanske forbillede, Nasdaq. I modsætning hertil har ingen af de europæiske vækstbørser

formået at manifestere sig som et oplagt sted at skaffe kapital, fastslår Jan Hetland Møller, partner i Grant Thornton.









Ond

cirkel

Den manglende succes illustreres af, at der er godt 3.300 virksomheder noteret på alle de europæiske vækstbørser

tilsammen. Nasdaq alene har 4.150 virksomheder noteret.


Netop antallet af noterede selskaber er afgørende for, om en børs

kommer til at fungere. Jo flere noterede selskaber, jo større omsætning. Og der skal en vis omsætning til for at

sikre en rimelig likviditet i de noterede aktier. Likviditeten er afgørende, fordi hverken investorer eller analytikere interesserer

sig for aktier, som de ikke kan komme af med. En børs med lav omsætning og illikvide aktier vil derfor skræmme

investorer og analytikere væk.


De europæiske vækstbørsers problem er, at ingen af dem er blevet store

nok til at have en tilstrækkelig høj volumen i noteringer og omsætning. Det har ledt dem ind i en ond cirkel


-

Det lave antal noterede selskaber mindsker investorernes og analytikernes interesse for børserne. Dermed bliver aktiernes likviditet mindre,

hvilket igen gør investorerne tilbageholdende. Derfor bliver det sværere at skaffe kapital igennem vækstbørsen,

det afholder nye selskaber fra at søge notering og så går møllen i stå, forklarer Jan Hetland Møller.









Indviklede

regler

Den manglende volume på vækstbørserne skyldes, at de enkelte lande ikke har noteringsklare virksomheder nok.

Derfor har de haft brug for notering af udenlandske selskaber, men det har lovgivningen besværliggjort. Reglerne for børsnoteringer

er forskellige fra land til land, og mange mindre virksomheder opgiver simpelthen notering på en udenlandsk vækstbørs af

denne grund.


- Nasdaq har haft succes, fordi der er ens noteringsregler for alle selskaber på det amerikanske hjemmemarked.

Men de europæiske børser har kun kunnet notere virksomheder fra deres hjemland. Reglerne har forhindret, at vækstbørserne

har kunnet opnå den rette størrelse, siger Jan Hetland Møller.



Endnu sværere

EU vil gerne selskabernes

besvær ved at lade sig børsnotere i udlandet til livs. Derfor har man i et års tid barslet med et nyt direktiv,

der skal ensrette love og regler for børsnoteringer i EU. Men direktivet risikerer faktisk at gøre notering på

en vækstbørs endnu sværere.


Harmoniseringen af reglerne forventes nemlig at ske med udgangspunkt i de etablerede

børsers noteringskrav, der er markant skrappere end vækstbørsernes. Hvis direktivet gennemføres vil det

derfor blive endnu svære, at blive noteret på vækstbørserne.