USAs rente bankes ned tirsdag

For tredje gang i år ventes USA at sænke sin korte rente tirsdag aften. Sættes renten mod forventning ikke ned, vil det blive meget negativt modtaget på aktiemarkedet.

Ben Bernanke, den amerikanske centralbankchef, forventes at sænke renten tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP
Med meget stor sikkerhed vil chefen for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, tirsdag aften klokken 20. 15 dansk tid trykke på renteknappen og sætte renten ned.

USAs rente er sænket to gange inden for de sidste måneder. Federal Reserve, som USAs centralbank hedder, overraskede stort ved at tage et stort skridt og sætte renten ned med hele 0,5 procent point den 28. september i år.

Siden fulgte de efter med en lille nedsættelse på 0,25 procent point den 31. oktober. Dermed er den amerikanske rente i løbet af dette efterår faldet fra 5,25 til nu 4,5 procent. Men dermed er det langtfra slut.

En kvart procent ned

Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken siger, at de finansielle markeder venter, at renten i USA sættes ned med 0,25 procent point til 4,25 procent.

»I løbet af næste år venter vi yderligere tre rentesænkninger, så den korte fed funds rente i USA falder til 3,5 procent. Rammes USA af en økonomisk recession, kan renten dog komme meget længere ned. Måske endda under to procent,« siger Jes Asmussen.

Han tilføjer, at der på markedet generelt er forventninger om fire rentenedsættelser i USA til næste år.

Mere på vej

Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven venter også en rentesænkning på 0,25 procentpoint tirsdag aften, og han siger, at især aktiemarkedet vil tage det meget ilde op, hvis renten mod forventning ikke skulle blive sat ned.

»Vi tror heller ikke, at dette er den sidste rentesænkning. Der kommer mere til næste år,« siger Jacob Graven.

Også den amerikanske diskonto bliver muligvis sat ned. Den amerikanske diskonto blev overraskende sat ned med 0,5 procentpoint til 5,75 procent i august, uden de mere toneangivende fed funds renter blev sat ned ved den lejlighed. Siden er diskontoen sat ned sammen med de øvrige rentenedsættelser, så den nu er på 5,0 procent.

»Men det er absolut en mulighed, at diskontoen sænkes med måske så meget som 0,5 procentpoint til 4,5 procent,« siger Jes Asmussen.

Europa går den anden vej

Samme vurdering har Jacob Graven fra Sydbank. Han mener, at en lavere diskontorente kan være med til at forbedre situationen lidt på interbankmarkedet, hvor renten fortsat er unormalt høj.

USAs centralbank skal med sin pengepolitik forsøge både at holde den økonomiske vækst oppe og holde inflationen inden for en såkaldt »komfortabel zone« mellem én og to procent. Den særlige kerneinflation uden energi og fødevarer ligger netop inden for dette spænd med 1,9 procent i oktober.

Først på året har det især været frygten for inflation, der har afholdt USA fra at sænke renten. Men nu er det mere frygten for aftagende vækst end tiltagende inflation, der bekymrer Federal Reserve. Især nedturen på det amerikanske boligmarked risikerer at brede sig til resten af økonomien.

Selv om renten i USA er på vej ned, kan det ikke udelukkes, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sætte renten op, når de finansielle markeder har stabiliseret sig. ECB har således på det sidste udtrykt sig meget bekymret om inflationen, som de skal forsøge at holde nede på 2,0 procent på mellemlangt sigt.

Høj inflation i Europa

Især de høje og stigende priser på fødevarer, olie og andre råvarer er sammen med den faldende ledighed i euro-området noget, der truer med at presse inflationen op. De sidste nye tal for inflationen i euro-området er helt oppe på tre procent.

De fleste venter dog, at ECB klapper hesten endnu et stykke tid og fastholder renten på det nuværende niveau. Det er således meget sjældent, at ECB hæver sine renter samtidig med, at USA sænker deres. Det er noget, som kun er set få gange før, og sidst lige efter den tyske genforening i efteråret 1990.

Men først i det nye år kan et lille europæisk rentehop ikke udelukkes. Det er så i givet fald noget, der vil blive kopieret herhjemme, og dermed også ramme danske boligejere med korte fleks- eller rentetilpasningslån.