USAs inflation fortsætter opad – trækker danske renter op

Der er ingen grænser opad for inflationen i USA, der ligger på det højeste niveau siden 1982. Priserne stiger på næsten alle varegrupper, og energipriserne fylder meget mindre end i Europa. Derfor er der også en serie af renteforhøjelser i horisonten. Federal Reserve kan overraske allerede på mødet i næste uge.

Prisen på en gallon benzin er i Californien nu højere end den føderale mindsteløn. Det er blevet meget dyrt at være amerikaner. Caroline Brehman/EPA/Ritzau Scanpix

Op, op og atter op.

De amerikanske forbrugerpriser fortsætter deres ubønhørlige himmelflugt. Det begyndte for et år siden, hvor mange analytikere affærdigede problemet med energipriser og brugte biler. I efteråret aflyste den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fortællingen om, at udbruddet af inflation er midlertidigt.