USAs handelsunderskud mindre end ventet

Underskuddet på den amerikanske handelsbalance endte i maj på 26,0 mia. dollar mod 29,2 mia. dollar måneden før.

Det var mindre end ventet. Medianen af en rundspørge foretaget af Bloomberg News blandt 71 analytikere gav forventning om et underskud på 30,0 mia. dollar.

Estimaterne lå i intervallet fra -34,0 mia. dollar til -25,5 mia. dollar. I april var underskuddet 28,8 mia. dollar efter at være revideret fra først rapporteret 29,2 mia. dollar.

RB-Børsen