Den amerikanske centralbank fastholdt onsdag den officielle rente på 4,5 procent. Det var helt i overensstemmelse med markedets forventninger – men dermed trodser Federal Reserve endnu en gang præsident Trumps højlydte krav om hurtige rentenedsættelser.
Desuden lagde centralbanken vægt på, at væksten og arbejdsmarkedet fortsat er »solidt«. Dermed er der ingen indikationer på, at man har tænkt sig at ændre kurs lige med det samme.
Del: